Bistand
Politiforbundet bruger mere end tre millioner kroner årligt på juridisk bistand til medlemmerne. Socialrådgiverbistand er også et tilbud fra forbundet.
Det er foreningerne/den lokale tillidsrepræsentant, der indstiller sager om juridisk bistand til Politiforbundet. Der kan altså ikke rettes direkte henvendelse til Politiforbundet.
Som en tommelfingerregel gælder, at sager som vedrører fritiden, forsætlig vold, spirituskørsel og berigelse for egen vinding ikke er omfattet af juridisk bistand. Bistand ydes i øvrigt i den udstrækning, hvor der ikke er offentlig beskikkelse af en advokat.
Tilbuddet om socialrådgiverbistand gives, når nøden og behovet viser sig. Det sker i samarbejde med hovedorganisationen FTF. Politiforbundet er dog af den holdning, at arbejdsgiveren helt naturligt burde tilbyde socialrådgiverbistand til ansatte, der har behovet. Det vil typisk være medlemmer, som af forskellige årsager ikke længere kan overskue eller har overskud til at klare svære situationer. Sagerne behandles imellem den enkelte og socialrådgiverne i FTF. Det sker ved telefoniske og eller personlige møder. Kan det lade sig gøre, afholdes møderne i København, men er der behov for assistance/møder i lokalområdet, er det også en mulighed.
Få svar på de mest stillede spørgsmål om juridisk bistand og socialrådgiverbistand.

