Udviklingsplaner
Man bør ikke kunne overtage en udviklingsplan. Det er utilfredsstillende for såvel politieleven som praktikstedet.
Udviklingsplaner, tidligere kendt som handleplaner, skal afsluttes det sted, de er blevet påbegyndt.
Politiforbundet er imod, at politielever sendes i praktik i følgeskab med en udviklingsplan, hvis der er forløb, de ikke har fået godkendt på Politiskolen - eksempelvis udrykningskørsel eller brug af tjenestepistol.
Det skaber et utilfredsstillende og uafklaret forløb for såvel eleven som praktikstedet.

Politiforbundets holdning er derfor, at man ikke bør kunne overtage en udviklingsplan.
Bliver en elev udstyret med en udviklingsplan på Politiskolen, bør det derfor være Politiskolens ansvar at tage stilling til, om eleven er egnet til at komme i praktik og dermed få forlænget sin prøvetid, om eleven har brug for et ekstra forløb på Politiskolen, eller om ansættelsesforholdet helt skal afsluttes.
Det samme gælder naturligvis også for praktikstedet, hvis det er her, en politielev udstyres med en udviklingsplan.