Farvel til 2016 – et uroligt og tragisk år i dansk politi

Politiforbundet ser tilbage på året, der gik - med håb om, at 2017 viser sig fra en pænere side.
  28/12/2016

Dansk politi har gennemgået enorme forandringer på kort tid – og heller ikke 2016 bragte den ro til faglighed, som ellers efterspørges i stor stil. Omorganiseringer, centraliseringer og allokeringer er bare nogle af de ord, der har præget året. En ny politiskole, der måske/måske ikke bliver bygget i Herning, skabte furore blandt både borgmestre og politifolk. Indførelsen af en kadetordning gjorde ondt i politifagligheden hos mange. Og så var 2016 året, hvor tre kolleger på tragisk vis blev skudt i tjenesten. 

Vinter 2016

Imod tvangsflytninger
2016 var præget af stor mangel på polititimer. Blandt andet til bevogtning af potentielle terrormål i København samt til stikprøvekontrol ved grænserne. I februar kæmpede Politiforbundet for, at politiansatte ikke blev tvangsplaceret langt væk fra deres familier. Det lykkedes. Allokeringerne skete ad frivillighedens vej.

”Politiforbundet er imod, at politifolk flyttes mod deres vilje til tjeneste andre steder i landet. Sådanne flytninger kan have store og ødelæggende konsekvenser for familien og for den enkeltes helbred, ligesom det vil medføre langtidsskade på politiets arbejdsmiljø(…) Det seneste år har imidlertid med tydelighed vist, at reduktionen i antallet af politifolk har haft voldsom betydning for arbejdsmiljø, sygemeldinger, faglighed og stemningen i politiet – med stigende mistillid til arbejdsgiveren til følge. Politiforbundet opfordrer på det kraftigste til, at arbejdsgiveren ikke forværrer denne tilstand ved at flytte politifolk med tvang. Det er arbejdsgiveren, som må tage ansvaret for sine prioriteringer siden 2011”, skrev Politiforbundet i sit nyhedsbrev.

Forplejningen skal være i orden
I en presset tid er det ofte de mindre detaljer, der tæller. Herunder god mad, som der skal være nok af, når man er udsendt til grænsen. I årets første måned af 2016 brugte Politiforbundet og politiforeningerne i Syd- og Sønderjylland og Sydsjælland og Lolland-Falster meget energi på at sikre, at den forplejning, som Rigspolitiet leverede, levede op til de aftalte standarder.

”Det, som vi kan løse, forsøger vi naturligvis at få gjort noget ved. En af udfordringerne i det syd- og sønderjyske er, at der skal leveres mad til seks forskellige steder. Derfor bliver maden bragt ud i varmebokse, og maden ligger i foliebakker. Det er måske ikke den mest indbydende serveringsform, men det er, hvad der er praktisk muligt”, udtalte Niels Hedeager, medlem af Politiforbundets Forhandlingsudvalg og formand for Syd- og Sønderjyllands Politiforening.

Forår 2016

Politiforbundet undres over tabt sag
I marts slog Østre Landsret fast, at det var helt med rette, at Rigspolitiet standsede udbetalingen af funktionstillæg, godtgørelse for kontorhold og ægtefællevederlag i forbindelse med, at 14 politifolk i 2013 mistede deres stillinger som landbetjente i Midt- og Vestsjællands Politi. Argumentet var blandt andet, at en kundgørelse ikke har karakter af en aftale, og derfor ikke kunne gøres gældende. Det undrede Politiforbundet.

”Politifolk kan idømmes en bøde for at overtræde en kundgørelse, men nu har landsretten sagt, at kundgørelser ikke kan betragtes som aftaler. Så må det jo blot være vejledninger eller en slags rettesnor”, konkluderede forbundsformand Claus Oxfeldt. 

Bakker op om opgaveglidning
Politiforbundet tog i april et medansvar i forbindelse med Rigspolitiets ønske om opgaveglidning. Det vil sige opgaver, som skulle fjernes fra polititjenestemænd og flyttes over til andre faggrupper. Formålet var at frigøre cirka 150 polititjenestemænd til kerneopgaver. I forvejen skubbede dansk politi omkring en million overarbejdstimer foran sig.

”Politiforbundet ser sig i den forbindelse nødsaget til at tage et medansvar – ikke mindst af hensyn til den løbende nedslidning af politifolk og forringelse af arbejdsmiljøet. Hensynet til politiets situation, faglighed og ønsket om befolkningens fortsatte tillid til politiet gør, at Politiforbundet tager medansvar for løsninger, selvom det kræver hårde kompromiser”, skrev Politiforbundet i sit nyhedsbrev i april.

Sommer 2016

Skadelige styreformer
Politiforbundet var vanen tro til stede på Folkemødet på Bornholm i juni. I 2016 satte forbundet fokus på styringsformen New Public Management og et voksende konsulentvælde.

”Det er ligegyldigt, at konsulenterne tog fejl første, anden og tredje gang – de får lov til også at forsøge en fjerde gang – selvom alting efterhånden sejler, takket være deres dagsorden. Havde man lyttet til fagligheden og fornuften, så havde vi i dag undgået en masse rigtigt dyre fejlskud, som har kostet velfærd, tryghed, sikkerhed og arbejdsmiljø”, lød det fra forbundsformand Claus Oxfeldt.

Tragisk nedskydning på Christiania
To politifolk blev skudt ned under en politiforretning på Christiania i august. Den ene var i livsfare. Politiforbundet udtrykte sin dybeste medfølelse over for de pågældende og deres familier. Heldigvis blev gerningsmanden hurtigt pågrebet.

”Dansk politi viste endnu engang den hurtighed og den professionalisme, der er kendetegnende for vores kolleger. Jeg er stolt over at være en del af et politi, der agerer så flot, og jeg vil i samme forbindelse sige tak til politiets øverste ledelse for hurtige, klare og ærlige udmeldinger i forbindelse med, at to kolleger er blevet skudt”, udtalte Claus Hartmann, næstformand i Politiforbundet.



Efterår 2016

Barsk omorganisering af kredsene
Mange politikredse var i efteråret i fuld gang med en omorganisering af kredsene, som blandt andet indebærer selvbærende beredskaber, centralisering af efterforskning, forebyggelse med videre. ”En barsk omgang”, forudså forbundsformand Claus Oxfeldt. Blandt andet fordi det indebærer store forandringer, lukning af nærstationer og usikkerhed for den enkelte ansatte.

”Snakken om selvbærende beredskaber har vi dog haft i Hovedbestyrelsen i mange år. Nu har øverste ledelse indset, at det nok er det eneste rigtige. Det dur simpelthen ikke med alt det sponsering rundt omkring. Men der er tale om en historisk stor centralisering”, udtalte Claus Oxfeldt til forbundets web-tv.



Politisk nølen med placering af politiskole
Jyske og fynske byer var vilde med at få en politiskole nummer to til deres kommune, men politikerne var, set med Politiforbundets øjne, langsomme med at melde ud, hvor skolen skulle ligge. Flere gange opfordrede forbundet til politisk handling.

”Vi har alle brug for, at der kommer klarhed hurtigst muligt, så rammerne og skolen kan komme på plads, og vi kan få den udvidelse, som alle er enige om er nødvendig for politiet. Dertil kommer, at vi kan se, at flere forlader politiet end forventet. I 2016 er der allerede 520 kolleger, der har sagt farvel, mod de forventede 400. Det gør, at behovet for ekstra politifolk bliver endnu mere presserende”, lød det fra Claus Oxfeldt i Politiforbundets nyhedsbrev.

I skrivende stund er forligspartierne stadig ikke enige om placeringen, eller om skolen skal være nybyggeri eller ej, på trods af at der i det nye regeringsgrundlag står, at Regeringen vil placere en nybygget politiskole i Herning.

Politiforbundet vil ikke acceptere et b-politi
Et flertal bestående af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance besluttede i november at indføre en politikadetordning som en del af finansloven. Politiforbundet valgte at gå ind i forhandlingerne om indholdet af kadetuddannelsen med nogle klare krav. For det første, at der ikke bliver tale om et ”discountpoliti”. Forhandlingerne er i skrivende stund i gang.

”Det er ikke fordi, vi jubler. Men når det er sagt, så er en kadetordning et politisk forsøg på en akut håndsrækning til et kriseramt politi. Det væsentlige er, at det ikke betyder oprettelsen af et b-politi, og at der fortsat kun findes én politiuddannelse. Kadetuddannelsen er en indgang og rekruttering til den eneste rigtige politiuddannelse, som så skal tages i to etaper for kadetterne. En kadetuddannelse kan således frigive polititimer og give mening, hvis det handler om en overgangsordning, indtil politiet igen er kommet på et tåleligt niveau, efter flere års misligholdelse og uansvarlig nedslidning”, udtalte Claus Oxfeldt i Politiforbundets nyhedsbrev.

Kollega dræbt af skud i hovedet
Året sluttede tragisk for hundefører Jesper Jul fra Københavns Vestegns Politi. Den 6. december blev han skudt i hovedet ved politigården i Albertslund. Dagen efter afgik han ved døden.

”Det er forfærdeligt og et chok. Alle vi, der har oplevet fællesskabet og politiarbejdet, ved, hvor voldsomt en kollegas død rammer. Vi er meget berørte, det gør ondt langt ind i politisjælen, og vi føler dybt for de efterladte. Det er en trist uge, og en trist tid, og vi skal fremover – og altid – have fokus på politifolks sikkerhed i arbejdet. De seneste års begivenheder gør det spørgsmål ekstra aktuelt. Når det er sagt, er det også vigtigt, at politifolk skal kunne færdes ude mellem folk og i øjenhøjde, og at vi ikke lader os skræmme til at tage drastiske beslutninger. Selv under pres er politiet trods alt garant for et trygt og åbent samfund. Den debat må tages på et mere passende tidspunkt. Lige nu er vi i sorg”, udtalte formand Claus Oxfeldt og næstformand Claus Hartmann.

En 26-årig mand sidder fængslet i sagen.