Stop galskaben – Konsulenthuse gør os alle til grin

Claus Oxfeldt og Claus Hartmann, Foto: Jakob Boserup
Det er politikernes pligt og ansvar at rulle konsulentvældet tilbage. At sige stop. At insistere på, at der igen lyttes til fagligheden. Sådan skriver formand og næstformand i deres fælles leder i DANSK POLITI 3/16. Læs den herunder.
  23/6/2016

Politifolk, lærere, læger og sygeplejersker har om nogen fingeren på pulsen i forhold til samfundets udvikling. De arbejder med den, står i frontlinjen og SKAL forholde sig til den.
Det er hårdt arbejde. Det er vigtigt arbejde. Og det er udsat arbejde. Derfor har de faglige organisationer til at hjælpe dem, passe på dem og tale deres og samfundets sag.

Takket være medlemmerne er forbund som Politiforbundet og Danmarks Lærerforening nogle af de første til at konfrontere offentligheden og politikere med virkeligheden. Vi har fingeren på pulsen, fordi vores medlemmer er helt derude, hvor den dunker. Også de steder andre ikke kommer eller kigger væk.

Derfor er det også så trist, at samme organisationer bevidst er holdt ude af politiske reformer og processer – eller endnu værre – er talt ud på et sidespor i smædekampagner som reaktionære og klynkende. Som nogle, der blot ville have flere ressourcer. Vi er ellers klar til at tage ansvar for en sund udvikling og modernisere og effektivisere – bare det sker ud fra faglige skøn.

I stedet har man kørt konsulenthuse i stilling med fri adgang til at bruge samfund, velfærd og offentlige arbejdspladser som forsøgslaboratorium for egne teorier og regneark.
En rapport fra 2009 anbefaler ligefrem den udvikling. Ud med de faglige organisationer, ud med virkeligheden – ind med McKinsey og de dyre venner.

Konsulenterne har været stort set lige så skadelige for den offentlige sektor, som andre invasive arter. Men hvor samfundet bekæmper dræbersnegle og bjørneklo – så kaldes konsulenthusene stadig ind for med millionhonorarer at dræne nærvær og faglighed ud af de offentlige arbejdspladser.

Det er ligegyldigt, at de tog fejl 1., 2. og 3. gang – de får lov til at forsøge endnu en 4. gang – selvom alting efterhånden sejler takket være deres dagsorden.
HAVDE MAN LYTTET til fagligheden og fornuften, så havde vi i dag undgået en masse rigtigt dyre fejlskud, som har kostet velfærd, tryghed, sikkerhed og arbejdsmiljø.
Man havde sandsynligvis haft en billigere og mere effektiv offentlig sektor.

Vi er alle til grin for konsulenthusene. For et system, som har lukket sig om sig selv, så de ansatte ikke engang tør ytre sig om, hvad de oplever. Det er i strid med kommunikationsstrategien, det er illoyalt. Faktisk er man whistleblower, hvis man siger noget. Smag en gang på det. Ansatte, som løfter sløret for deres oplevelser i ”McKinsey”-world, risikerer problemer!

Hvorfor er medier og politikere hoppet på konsulenthusenes dagsorden?
Hvorfor er de faglige organisationer, som rent faktisk har viden og skal tage ansvar for udviklingen, presset ud?

Hvorfor får det først gennemslagskraft, når en journalist tager et kort vikariat som lærer, og skriver om sine oplevelser på Facebook? Så forstår alle pludselig, at der er store problemer. Det, hun skrev, var præcis det, som Danmarks Lærerforening havde advaret mod i årevis. Men ingen lyttede.

Hvorfor skal nogle hospitaler udsætte de ansatte for tusindvis af registreringspunkter?
Hvorfor lyttede ingen til SKAT’s ansatte og fagforening, inden det blev til en absurd historie om kollaps?
Hvorfor lyttede ingen til Politiforbundet, da vi påpegede, at konsulenternes indretning af beredskabet betød, at politiet rent faktisk ikke kunne rykke ud? At det regneark, som normalfordelte, ikke svarede til en virkelighed, hvor nogle nætter kan være rent kaos og andre rolige. At der også skal transporteres folk til detentioner. At der også skal være politi på arbejde efter klokken 16?

Nu skal det ændres – og tak for det.
Men først efter ni år, hvor borgere, tryghed og ansatte har været forsøgskaniner for noget, som alle ved første øjekast kunne se ikke fungerede.

På Folkemødet på Bornholm blev vi endnu engang bekræftet i, at udviklingen sådan set er uønsket.
Til et arrangement om måltal, stod det klart, at hverken politikere, forskere, de ansatte selv eller økonomer kunne forsvare den måde, måltal og registreringer udmøntes på i politiet. De kan sådan set godt se meningen med begge dele. Men kun hvis det bruges med mening. Ingen havde svaret på, hvorfor der arbejdes, som der arbejdes.

Som De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, fortalte om udregningen, som skal frigive 525 årsværk i beredskabet i forbindelse med Flerårsaftalen: ”Jeg efterlyste den og har ikke set den. Jeg tror heller ikke på den. Men den var en del af et ellers godt forlig!”

Så er vi der igen. Og hele systemet arbejder i disse måneder hektisk på at finde 525 årsværk, som ikke kan findes uden at regne kreativt eller forringe de ansattes vilkår.
Ingen ønsker det. Men det sker og er en lavine, som ikke kan stoppes.

Det er politikernes pligt og ansvar at rulle den udvikling baglæns. At sige stop. At lytte til fagligheden igen.
DROP DEN POLITISKE DAGSORDEN OM IKKE AT INDDRAGE ORGANISATIONER OG ANSATTE. DROP KONSULENTERNE OG DERES DYRE FORSØG. SPAR SAMFUNDET FOR SPILDTE SKATTEKRONER OG FÅ I STEDET TILFREDSE BORGERE OG ANSATTE!

STOP MED AT VÆRE TIL GRIN!