Leder i DANSK POLITI: Arbejdsro, faglighed og en langsigtet plan

Claus Oxfeldt: Politiet har en faglighed, som kan løfte os gennem de kommende år. Men vi har brug for politikerne til at sikre rammerne. Det er tvingende nødvendigt med en løbende og langvarig udvidelse af politistyrken.
  30/8/2017

I Sverige har politiet lige fået bevilget ekstra 7,1 milliarder svenske kroner over de næste tre år.

Pengene er faldet på et meget tørt sted. Svensk politi har været gennem flere år med krise, og hundredvis af politifolk forlader hvert år arbejdet i utide. Tilliden fra befolkningen er faldet.

Det er sådan set en akutpakke, som er uundgåelig. I Sverige undgik man i årevis at forholde sig til problemerne, indtil noget nær et kollaps stod for døren. Dansk politi er ikke så langt ude i tovene som svensk politi – endnu.

For meget går desværre i samme retning. Mange af de samme sygdomstegn breder sig. Stadig flere søger orlov eller læser jobannoncer. Flere sygemeldes. Politiet lapper på tværs af kredse. Politikredsene kan i dag dårligt løse nye opgaver alene, men må have hjælp. Hver gang en indsats prioriteres politisk, efterlader den store huller og store sagsbunker i de afdelinger, som skal levere timer.

Der er en nedslidning, og den starter allerede i en ung alder ude i beredskaberne. Det er her weekendvagter og manglende fleksibilitet slider privatlivet og børnefamilien ned. Bandekonflikten i København har blot udstillet skrøbeligheden endnu tydeligere.

Politiet er i dag i en tilstand og en situation, hvor kun et langt sejt træk på flere år kan rette op på tingenes tilstand. Det kræver en klar politisk konsensus og opbakning. Det er fint med politisk velvilje.

Den er vi glade for. Den er sådan set også velfortjent med den indsats, som politiet leverer. Men velviljen skal også bruges til at frede politiet. Til at give arbejdsro.

Det er den eneste holdbare vej frem til det punkt, hvor timer og opgaver igen flugter. Det gavner ikke, hvis mediesager udvikler sig til politisk handlekraft af den slags, som presser ledelsen og de ansatte til at prioritere for hårdt.

Politiet har en faglighed, som kan løfte os gennem de kommende år. Men vi har brug for politikerne til at sikre rammerne. Det er tvingende nødvendigt med en løbende og langvarig udvidelse af politistyrken.

Det er lige så tvingende nødvendigt at løfte åget af resultatstyring og målkrav, og lade fagligheden i de enkelte afdelinger og kredse vurdere, hvor indsatsen er mest hensigtsmæssig. Vi skal ikke i hænderne på flere konsulenthuse. I alt for lang tid har Excel-ark været politikernes indgang til politiet. Ikke virkeligheden. 

Når en politisk ordfører kan sige, at politikerne ikke var oplyst om, at politiet mangler ressourcer, er det slet og ret en hån mod politifolkene og mod Politiforbundet.

Vi har i årevis dokumenteret, hvor skidt det står til. Vi har advaret længe. Det bør være kendt.

Men hvis man vælger at se bort fra virkeligheden og kun stole på tal, så skader man politiet. Og politiet af i dag kan ikke tåle mere af den slags fra politisk hold. Ikke det politi, alle er stolte af, og som løser deres arbejde misundelsesværdigt godt og med befolkningens tårnhøje tillid i ryggen.

Så følger vi ned ad den svenske vej. Så bliver det til sidst for sent.

Det handler om tillid.

Politisk tillid til, at politiet selv kan løse udfordringerne bedst.

Politiet er i den forbindelse de ansatte, ledelsen og Politiforbundet – samlet. Det er arbejdspladsen POLITIET.

Vi skal tage hånd om arbejdsmiljøet og passe bedre på politifolkene, og det kan vi kun, hvis politikerne ikke koster rundt med os. Vi skal agere præventivt og være en del af lokalsamfundet.

Vi skal stoppe med at slukke ildebrande og efterlade rygende bunker bag os. Der skal en plan til. Der skal ikke laves politiske drillerier og magtkampe på bekostning af politiet – som det skete med politiskolen i Vestdanmark. Borgerne forstår det. Politifolkene forstår det. Vi håber, at politikerne forstår det.

Inden det bliver for sent.