Sig din mening - og vind en iPad

Deltag i Politiforbundets store medlemsundersøgelse
  16/8/2017

I Politiforbundet interesserer vi os for, hvordan vi hele tiden kan blive bedre til at hjælpe dig og dine kolleger. Vi er til for dig. Derfor vil vi gerne høre din mening. Gør vi det godt nok? Er der områder, hvor vi kan blive bedre eller gøre tingene anderledes, og hvordan opfatter du Politiforbundet? 

Tirsdag den 22. august vil du modtage en mail med et link til et spørgeskema, som er en stor medlemsundersøgelse af Politiforbundet. Vær opmærksom på, at mailen bliver sendt til din private e-mailadresse, og afsenderen er MSI Research, der har hjulpet os med at lave og udsende spørgeskemaet.

Vi håber, at du vil bruge 10-15 minutter til at besvare spørgsmålene, så vi kan blive endnu bedre til at tale din sag og repræsentere dig endnu bedre i fremtiden. Du bedes venligst besvare inden for tre uger, dvs. senest den 10. september. Undersøgelsen er anonym og forestås af MSI Research, der er en sikkerhedscertificeret virksomhed.

Deltager du i medlemsundersøgelsen, er du automatisk med i lodtrækningen om en iPad. Der bliver i alt udloddet fem iPads.

Hvis du ikke den 22. august 2017 modtager en mail med spørgeskemaundersøgelsen, er det fordi, vi ikke har din private e-mailadresse. Såfremt du ønsker at deltage i medlemsundersøgelsen, bedes du henvende dig via mail@politiforbundet.dk. I emnefeltet anfører du ”Medlemsundersøgelse”, og vi har brug for dit fulde navn, fødedata, MA-nr. (hvis du er ansat i politiet) samt naturligvis din private e-mailadresse. Vi skal have kontaktoplysningerne senest den 29. august kl. 12.00. 

Vi glæder os til at høre din mening. 

Med venlig hilsen
Claus Oxfeldt