Leder: Borgerværn

Forbundsformand Claus Oxfeldt
Måske er tiden inde til i stedet at lytte til sandheden, virkeligheden og stemningen ude i landet. Måske endda forholde sig til, at borgerværn og utryghed er en del af et samfund, hvor politiet ikke længere er tæt på borgerne. Sådan skriver forbundsformand Claus Oxfeldt i sin seneste leder i dagbladet DANSK POLITI.
  15/2/2017

Der er din sandhed, og der er min sandhed.
Alle har åbenbart deres sandhed – og vi vælger at tro på den, der passer bedst i vores kram, vores ønsker og vores karriere.
Det er omgangen med sandheden, som er ved at splitte samfundet betænkeligt ad.

Der er de statistiske sandheder, de manipulerede sandheder, de oplevede sandheder, og så er der de følelsesmæssige sandheder. Det hele er i dag æltet sammen i en pærevælling og et miskmask, som faktisk gør, at borgere er ved at miste tilliden og troen på tidligere autoriteter. På velfærdssamfundet.

De har mistet troen så meget, at ”fake news” har kolossal gennemslagskraft. Måske fordi troværdigheden i forhold til de ”sande” nyheder ikke er stor. De er alligevel resultatet af nogens sandhed og nogens statistik. En sandhed, som ikke ligner den uden for vinduet i boligblokken eller på hospitalsgangen.
Det slider på tilliden til politikerne. Til myndighederne.

Der er Rigspolitiets sandhed, som vel også er Justitsministeriets sandhed, og dermed den sandhed, som bliver læst højt i Folketinget.
Det er en sandhed, som siger, at kriminaliteten er faldende. Alt er godt, og det kan dokumenteres inden for givne rammer.
Der anmeldes mindre kriminalitet. Ergo falder kriminaliteten.
Det er en sandhed, som er opnået ved at gøre det mere vanskeligt at anmelde. Ved at fjerne troen på, at det kan betale sig at anmelde. Og ved samtidig at gøre politiet stort set usynligt i hverdagen som andet end en sirene, der drøner forbi.
Men det er en sandhed, som gør politikerne tilfredse, giver dem et alibi og låser dem fast til øverste embedsværk.

Det er også en sandhed, som let ramler. Og ramler, det gør den hele tiden. Mest spektakulært i 2015, hvor Rigspolitiets sandhed om, at der var politifolk nok, ramlede ved et mindre terroranslag og en øget kontrol ved grænsen. Så kunne ”sandheden” ikke opretholdes længere, for det var synligt for enhver, at politiet slet ikke kunne gabe over ret meget, og slet ikke hverdagskriminaliteten længere. Det var allerede skidt, inden det blev værre.

Fra dag til dag skiftede Rigspolitiets ledelse holdning – og med dem politikerne. Pludselig var alle enige med Politiforbundet i, at der manglede politifolk.

For der er også en anden sandhed.
Det er borgernes sandhed. De erhvervsdrivendes sandhed. Politifolkenes sandhed.
Den er en ganske anden. Borgerne opretter borgerværn. I stor grad. I stigende grad. De ser sjældent politiet. Borgerne anmelder ikke, fordi de ikke tror på, at det kan betale sig. Butikker taber millioner af kroner på tyveri. Adskillige millioner af kroner. De ansætter vagter. Mange butikker anmelder ikke, fordi de føler, at det ikke kan betale sig.
De kan slet ikke genkende Rigspolitiets seneste statistik, som glæder sig over, at butikstyverierne er faldende.
De Samvirkende Købmænds formand undrer sig. For han og alle hans medlemmer føler sig i den grad løbet over ende af tyverier og har mistet tilliden til, at myndighederne gør noget. 

Sådan er der 5,7 millioner par danske øjne, som ser en anden virkelighed, eller føler en anden oplevelse af hverdagen, end den som kan læses i Rigspolitiets statistikker.

De ved, at politiet er langt væk. De kan se ungdommen acceptere, at gaderøverier hører med til det at færdes ude på bestemte tidspunkter, og at anmeldelser ikke altid gavner.
De sikrer sig selv.
De kan se, at der ikke længere holdes synderligt øje med de unge, som stjæler, sælger stoffer eller hele den kriminelle subkultur i lokalsamfundet.
Statistikkerne fortæller dem, at de er dumme, trænger til briller eller bare er overængstelige.
Intet under, at mange mister tilliden til systemet.

I Politiforbundet har vi i årevis kæmpet for, at sandheden fra politiet, fra borgerne og fra samfundet blev hørt. Brugt i udviklingen af politiet. Brugt til at styrke samfundet og demokratiet. Vi er blevet fejet af igen og igen med statistikker og økonomiske bundlinjer. Og når så det alligevel hver gang er gået galt, har vi fået ret med tilbagevirkende kraft.

Måske er tiden inde til i stedet at lytte til sandheden, virkeligheden og stemningen ude i landet.
Måske endda forholde sig til, at borgerværn og utryghed er en del af et samfund, hvor politiet ikke længere er tæt på borgerne.

Det burde være simpelt.