Debatindlæg: Politiet er blevet skraldespand for andres svigt

Alle har talt om terror, globalisering, parallelsamfund og cybercrime som politiets store nye udfordringer.
  24/10/2017

Af forbundsformand Claus Oxfeldt 

Det har i debatten og i politiske- og folkemunde været hovedårsager til, at politikorps i hele Europa, herunder Skandinavien og altså også Danmark, er ramt af krise og voksende sagsbunker.

Men det er kun en halv sandhed. En af de største udfordringer, forandringer og tids-slugere er måske i virkeligheden betinget af samfundsudviklingen, fremmedgørelsen og besparelser alle andre steder i den offentlige sektor: Nemlig arbejdet med psykisk ustabile og syge mennesker.

Den indsats fylder stadig mere i politiets vagtplaner og tilkald. Og den vokser eksplosivt. Det fremgår blandt andet af følgende artikel fra fagbladet DANSK POLITI: Politiet skal tage sig af de psykisk syge.

Antallet af tvangsindlæggelser, som kræver politiets medvirken vokser løbende. Antallet af tilkald til bosteder for psykisk syge vokser eksplosivt. Antallet af udrykninger og tilkald til områder, hvor psykisk ustabile mennesker skaber utryghed, vokser ligeledes eksplosivt. Det er en enorm og næsten uoverskuelig opgave for politistyrker i Vesteuropa. Og den er desværre fløjet helt under radaren politisk og mediemæssigt.

Systemet fungerer nemlig ikke. Alt for mange svage og syge mennesker efterlades hjælpeløse eller uden nødvendig behandling på samfundets hovedbanegård mellem klokken 16.00 og 07.00 og i weekenderne. Der er kun politiet tilbage til at rykke ud og ”tackle” mennesker, som burde have hjælp fra uddannet sundhedsfagligt personale.

Der findes ikke meget forskning på området endnu. Men en undersøgelse fra politikorps i større engelske byer viser, at omkring 40 procent af alle tilkald til politiet handler om psykisk syge.

Det er tankevækkende. 

Politiet er blevet en slags skraldespand for alle sociale og sundhedsmæssige besparelser, fordi vi er de eneste som skal være til rådighed. Vi kan om ikke andet skride ind med magt, når en psykisk syg går i affekt, ikke har taget sin medicin, eller skaber utryghed og konfrontationer med sin fremfærd midt i byen. Som en af Danmarks førende psykiatere på området har udtalt: – I dag ser vi åbenlyst sindssyge mennesker på gaden.

Efter min mening er det tæt på skammeligt for et velfærdssamfund at svigte mennesker i nød på den måde. At mase dem i forbindelse med besparelser og effektiviseringer, og sende dem i armene på en offentlig myndighed, som ikke er behandlere.

Det er et svigt af de svage, som det ellers er skrevet ind i den danske DNA, at vi skal passe på, hjælpe, løfte og gøre alt for at give et værdigt liv.

Nu efterlader vi dem i stigende grad hos politiet. Det er samfundsmæssigt og menneskeligt meget dyrt.

Skattekroner spildes og tabes mellem myndigheder, kommuner og regioner, som skubber opgaven videre mellem sig. Der er efter min mening brug for fællestænkning og et helt nyt og værdigt fokus på at hjælpe en voksende gruppe svage, syge og udsatte mennesker. Deres møde med samfundet skal ikke være politiet og i situationer, som er eskaleret så dramatisk, at der bliver tale om konfrontation.

Ikke når det faktisk kan forebygges simpelt. Der er et massivt behov for at gentænke og udvikle et helt nyt samarbejde og rulle besparelser i psykiatrien tilbage. Ellers svigter vi for mange.