Den faglige kamp for politikadetterne fortsætter

Det første hold med 53 politikadetter afsluttede deres seks måneders uddannelse den 1. september, og de burde nu være i fuld gang med den første tid i deres nye job ved grænsen i Rødby eller i Sønderjylland. Men sådan er det desværre ikke gået.
  1/9/2017

Det er efterhånden blevet et meget langt og frustrerende forløb med politikadetternes overenskomstforhandlinger mellem på den ene side Politiforbundet og CO10, der er Politiforbundets forhandler, og på den anden side den statslige arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen.

Forhandlingerne om overenskomsten begyndte allerede tilbage i december 2016 og har stået på hele foråret og hen over sommeren i år. Politiforbundet og CO10 har stået undrende over for, at Moderniseringsstyrelsen har trukket forhandlingerne i langdrag og ageret meget nølende i deres tilgang til at finde en løsning.

- Jeg skal ikke lægge skjul på, at det har været et – mildest talt – ikke tilfredsstillende og meget skuffende forløb med forhandlingerne med Moderniseringsstyrelsen, udtaler forbundsformand Claus Oxfeldt, der sidder med til forhandlingerne.

Sagens kerne Uenigheden med Moderniseringsstyrelsen består primært i, om kadetterne skal have ret til at strejke eller ej. Politiforbundet og CO10 har den klare holdning, at kadetterne selvfølgelig skal have de samme muligheder for at strejke, som alle andre ansatte med en overenskomst. Det er det, man kalder ”den danske model”. Vil Moderniseringsstyrelsen ikke give dem strejkeret, er der mulighed for at ansætte dem som tjenestemænd. Men det har

Moderniseringsstyrelsen helt afvist. Det resulterede i, at CO10 endte med at blæse til faglig kamp i form af et blokadevarsel i starten af juni.

- Blokaden af politikadetterne betyder, at hverken kadetterne eller andre medlemmer af CO10 eller Politiforbundet må lade sig ansætte som kadet og løse opgaver med grænsekontrol eller bevogtning, sådan som det var meningen, siger Claus Oxfeldt.

Stor faglig opbakning

En lang række faglige organisationer har erklæret sig enige i Politiforbundets og CO10’s synspunkter og støtter op med et sympatiblokadevarsel, hvilket vil sige, at deres medlemmer heller ikke må lade sig ansætte i stillinger, som politikadetterne skulle have varetaget. Der er dannet fælles kamp om den danske model.

 - Vi har oplevet en kæmpe opbakning til vores blokadevarsel fra mange faglige organisationer, og det sætter jeg meget stor pris på, siger Claus Oxfeldt.
 

- De har givet os en massiv opbakning til vores afvisning af et helt urimeligt og usædvanligt ultimativt krav. Som os, er de enige i, at politikadetterne naturligvis skal ansættes på en overenskomst, hvor de ikke skal frasige sig almindelige lønmodtagerrettigheder på det danske arbejdsmarked, herunder strejkeretten.

Politiforbundet er i løbende kontakt med politikadetterne og har også meldt ud, at de bliver økonomisk understøttet af Politiforbundet, mens blokaden løber.

- Det har været, og er stadig, et meget uhensigtsmæssigt forløb for kadetterne. De har ikke har vidst, om de kunne komme i gang med at arbejde, eller om de skulle starte deres karriere med at være ramt af en blokade. Kadetterne har været taget som gidsler i denne faglige kamp mellem CO10/Politiforbundet og Moderniseringsstyrelsen. Det er da en ærgerlig og uanstændig start på arbejdslivet, siger Claus Oxfeldt.

Politiforbundet har holdt møder med kadetterne for at orientere dem om udviklingen i forløbet. Meldingen er, at der blandt de 53 elever er bred opbakning og enighed om, at dette er en vigtig fælles faglig kamp.

Politisk indblanding

Den langvarige strid om kadetternes ansættelsesvilkår spidsede til midt i august, hvor der i forvejen var meget fokus på politiets ressourcer midt i en heftig bandekonflikt i København. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti lagde pres på Moderniseringsstyrelsen ved at melde ud i pressen, at man snart burde få en aftale i hus, så man kunne nå det inden den 1. september. Dette var dog ikke noget, der hjalp situationen.

Nødberedskab eller et ansvarligt forbund

Udviklingen i forhandlingerne handler også om, hvorvidt der skal skrives ind i overenskomsten, at der skal være et nødberedskab i tilfælde af en strejke. Politiforbundet og CO10 mener, at kravet om strejkeret er helt centralt, og man vil ikke på forhånd indgå i aftaler om nødberedskaber med Moderniseringsstyrelsen.

- Hvis vi skulle komme i den situation, at vi skal ud og strejke, så er et nødberedskab noget, Politiforbundet og Rigspolitiet aftaler indbyrdes. En strejke må selvfølgelig ikke give problemer for rigets sikkerhed. Men det er ikke noget, Moderniseringsstyrelsen skal ind over, siger Claus Oxfeldt. 

- Politiets opgaver er nemlig så uforudsigelige, at det ikke kan lade sig gøre at aftale nødberedskaber på forhånd, pointerer han og fortsætter:

- Og så vil jeg gerne slå fast, at Politiforbundet er meget ansvarlig, og vi ville aldrig drømme om at lade en eventuel strejke gå ud over landets sikkerhed eller vitale interesser i øvrigt.

Minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, har udtalt, at der bør laves en aftale om et nødberedskab i overenskomstaftalen, som man gør nogle steder i sundhedsvæsnet. 

- Det kan godt være, at man kan lave nødberedskaber på forhånd i sundhedsvæsenet. Men situationen er en anden for os i politiet. Hos os kan dagen i morgen se helt anderledes ud end dagen i dag, så man må have tillid til, at Rigspolitiet og Politiforbundet kan indgå aftalerne i den konkrete situation, siger Claus Oxfeldt.

Politiforbundet håber stadig, at der kan opnås en aftale med Moderniseringsstyrelsen.

Se også forbundsformand Claus Oxfeldt om status på kadet-situationen den 1. september.
Klik på billedet nedenfor eller her