OK18: Deltag i demonstrationer

Politiforbundet er med, når der den 10. april demonstreres i København i forbindelse med OK18. Andre steder i landet er der tilsvarende arrangementer og aktioner.
  6/4/2018

- Det er vigtigt, at vi får lagt pres på og er synlige. Jeg vil derfor opfordre alle de medlemmer, som har mulighed for at møde op ved lokale demonstrationer og aktioner om at deltage. Det skal selvfølgelig foregå i fritiden og uden uniform, men det er vigtigt, at vi alle får sendt et stærkt signal, der sikrer en reallønsfremgang og ordentlige arbejdsvilkår, fortæller forbundsformand Claus Oxfeldt.

Claus Oxfeldt er taler på demonstrationen tirsdag den 10. april i København, hvor mange fagforbund også er til stede og bakker op om, at der skal findes en løsning for vores medlemmer og for alle offentligt ansatte.

- Overenskomstforhandlingerne handler om de offentligt ansattes arbejdsvilkår. Om fremtidens Danmark. Vi er nemlig en forudsætning for kvalitet, service, velfærd og et godt samfund. Det er det signal om, at vi står sammen, og vi vil have en fælles løsning skal sendes ud vidt og bredt. Vi mener en løsning for hele Danmark, siger forbundsformand Claus Oxfeldt.

København og Esbjerg den 10. april
Forbundsformand Claus Oxfeldt holder tale ved demonstrationen i København tirsdag den 10. april på Bertel Thorvaldsens Plads kl. 17.00-18.30. For de af Politiforbundets medlemmer, der er interesserede i at være med, så mødes vi kl. 16.00 på Otto Mønsted Plads - bemærk nyt mødested.

I Esbjerg er der ligeledes demonstration foran Rådhuset kl. 17.00-18.30

Demonstrationer i hele landet
Der bliver arrangeret mange demonstrationer og aktiviteter i denne tid på tværs af fagforbund. Spørg din lokale foreningsformand, om hvad der sker i dit område. Der må ikke sker ulovlige arbejdsnedlæggelser i forbindelse med deltagelse.

Facebook

Facebook

Twitter

Twitter

Instagram

Instagram