Leder: 2019 – fagligheden og ikke politiske dagsordener skal forme politiet

2019 bliver et år med valgkamp. Vi skal have et folketingsvalg senest i starten af juni. Det betyder, at de to blokke i dansk politik vil sætte den sidste slutspurt ind for at vinde de få svingprocent over på deres side, som befinder sig i ingenmandsland omkring midten.
  5/12/2018

De få procent, der afgør et valg i Danmark. De få procent, som flugter med den såkaldte negative parlamentarismeregel: En regering må ikke have et flertal imod sig.

En af de væsentligste politiske kamppladser rimer i den forbindelse på politi og tryghed.

Det har vi allerede set flere gange i året, der gik. Jeg kan ikke huske, at politikerne i nyere tid, og så bredt, har haft fingrene helt nede i politiets maskinrum. Tidligere drejede det sig mest om at tilføre ressourcer. I dag blander politikerne sig med mere konkrete initiativer, som bruger løs af politiets tid. Her tænker jeg senest på udspillet om nærpoliti og lokal forankring.

Udspil, som både regeringen og Socialdemokratiet har hver deres version af. De har nemlig – omsider – erkendt på Christiansborg, at reformen af politikredsene i 2007, og tsunamien af effektiviseringer og nedskæringer i årene efter, har kostet dyrt på nærvær, forebyggelse og lokal forankring. At politiet er blevet fjernet så meget fra den lokale bevidsthed og er blevet svært tilgængelige, at det er problematisk.

Advarsler fra Politiforbundet

De har forstået, at det politi, som blev indrettet med konsulenthuses hjælp, ikke kan bære. Den udvikling blev gennemført, trods Politiforbundets mange advarsler om mangel på selvbærende beredskaber samt katastrofen ved at ophæve det faste normativ og galskaben ved måltalsstyring.

Nu er politikerne i gang med at ændre kurs. Det er godt. Men risikoen er til gengæld, at de blander sig, hvor det reelt er politiets faglighed og egne prioriteringer, som skal sætte dagsordenen.

Udfordringen er, at vi skal bruge en masse tid og ressourcer på at dokumentere, at politikernes ønsker bliver opfyldt – fremfor at bruge tiden på at udvikle politiet. Vi skal først og fremmest fortsætte genopretningen, fortsætte den nødvendige udvidelse af politistyrken, og så have fred til at genskabe nærvær og indsatser i samme forbindelse.

Der er nemlig stadig en lang række uhensigtsmæssigheder og ubalancer i politiet. Særligt i forhold til balancen mellem opgaver og tid. Det så vi senest et klokkeklart og desværre korrekt billede på, da der i november blev sat fokus på butikstyves næsten frie lejde til at stjæle – og hele den store underskov af kiosk-økonomier baseret på hælervarer.

Her har politiet tabt tiden til indsats. Over mange år. En indsats og genopretning af den tryghed og tillid tager år og kræver flere, mange flere, politifolk. Den kræver, at vi selv begynder fagligt at sammensætte danmarkskortet, politiets tilstedeværelse og indsatser. Ikke via politisk indblanding – men via politisk hjælp og nødvendige investeringer og forståelse.

Et mere synligt politi

En af debatterne er i den forbindelse vejen tilbage til nærvær, forebyggelse og lokal synlighed. Det er afgørende, at politiet er lokalt til stede. Det er helt afgørende, at vi sætter turbo på forebyggelse. Det er helt afgørende, at vi har fingeren på den lokale puls, og at borgerne kan få fat i deres politi.

Men det kommer til at tage tid at nå dertil. Også strukturelt.

Måske skal vi retænke politikortet. Måske skal vi genåbne og åbne en række døgnåbne politistationer – efter flere år med centralisering og stadig længere til politiet. Ikke mindst i et år, hvor vi skal forhandle ny flerårsaftale for politiet med politikerne. En flerårsaftale, som helst skal fortsætte i de spor med udvidelse af politistyrken, som vi er i gang med, og som samtidig skal stille politiet fagligt stærkere. 

Centralisering har taget overhånd

Måske har netop centraliseringen – som det også er tilfældet med sygehusene – taget overhånd og skabt utryghed.

Jeg har luftet tanken om, at hver dansk by med flere end 20.000 indbyggere burde have mindst én døgnåben station. Rent operativt. Den behøver ikke nødvendigvis have andet end netop den operative udkørsel og tryghed. Det ville omfatte omkring 50 danske byer og netop give en tryghed.

At borgerne har brug for at vide, at politiet er tæt på. Jeg håber internt i politiet, at vi netop kan starte en debat om, hvordan vi får nærvær og lokal forankring tilbage – inden politikerne gør det og udstyrer os med dokumentationskrav og flytter rundt med politifolk for at opfylde dem.

Jeg håber, at det bliver den debat, den nytænkning, som kommer til at præge 2019. Politiets egen faglige debat, og ikke politikernes følelsesprægede.

Forsæt genopretningen af dansk politi

Det er mit store håb for 2019. At vi kan fortsætte genopretning og udvikling af politiet. At det bliver os selv – herunder Politiforbundet – som dikterer og præger udviklingen.

Vi har brug for det. Landets politifolk har brug for det. Samfundet har brug for det. Med det ønske, og ønsket om en god jul og et godt nytår til alle medlemmer og deres nærmeste, vil jeg takke, fordi I har gjort det så godt under så svære vilkår i 2018.

Lad os sammen skabe et endnu bedre politi og en endnu bedre arbejdsplads i 2019.

Facebook

Facebook

Twitter

Twitter

Instagram

Instagram