Sager om mobning og chikane er svære at løfte

Reelt kender man ikke omfanget af sager om mobning og chikane, der er ude lokalt i politikredsene, og det er langt fra alle, der når ind til Politiforbundet.
  7/12/2018

Af Stine Svarre Gaardhøj

Tendensen er dog, at det er blevet mere legitimt at tale om. Men de fleste sager er svære at bevise og bliver derfor ikke til noget, fortæller Politiforbundets ekspert, Flemming Olsen, der rådgiver om og behandler arbejdsskadesager i Politiforbundet.

Der er forskellige grader af alvor og mange typer af sager om mobning og chikane, som medlemmer af Politiforbundet henvender sig med. Det er kun toppen af isbjerget, der ender på forbundssekretær Flemming Olsens bord.

- Nogle føler sig mobbet eller chikaneret af kolleger eller af deres chef, andre henvender sig desværre først, når de er blevet sygemeldt med stress eller er ved at blive sygemeldt. Mange føler, at de bliver frosset ude eller bevidst undgået af kolleger. Nogle oplever, at deres chef chikanerer dem med bestemte arbejdsopgaver. Der er flest sager om mobning og meget få, der drejer sig om sexchikane, forklarer Flemming Olsen.

Et konstant billede

Udviklingen har været konstant gennem de seneste år. Der kommer hverken flere eller færre henvendelser end tidligere år.

- Da opmærksomheden var på sit højeste omkring Metoo-bevægelsen sidste år, oplevede vi dog lidt flere henvendelser, fordi der pludselig blev åbnet op for nogle problemstillinger. Det var mere legitimt at tale om nogle oplevelser, der måske ikke var kommet frem tidligere, konstaterer Flemming Olsen.

Mange sager og henvendelser drejer sig om uoverensstemmelser med nærmeste leder. Flemming Olsen forklarer, at disse sager også er svære at løfte eller bevise, da lederen har sin ret til at lede og fordele arbejdet.

- Dårlig ledelse eller en mangel på ledelse kan også give et dårligt psykisk arbejdsmiljø, da der kan opstå anarki blandt kollegerne, og nogle bliver tromlet. Det er grobund for mobning, forklarer Flemming Olsen.

Bevisbyrden er svær at løfte

Fælles for alle sagerne, der kommer ind til Politiforbundet, er, at bevisbyrden er ekstrem svær at løfte.

- Mobning er ofte mellem to eller få involverede parter, derfor er det ikke sikkert, at andre omkring de involverede personer oplever situationen på samme måde. Det kan derfor være svært at finde vidner og dermed svært at bevise, konstaterer Flemming Olsen.

Hvad gør forbundet?

Det er sjældent, at der er sager, der er sort/hvide. Derfor er det vigtigt for Flemming Olsen at få belyst dem fra forskellige vinkler, så han bedre kan danne sig et overblik.

- Det er vigtigt at pointere, at det altid er ofrets egen personlige følelse eller oplevelse af nogle hændelser eller begivenheder – og derfor kan man ikke sige, om det er rigtig eller forkert, for det er sådan, man har oplevet det. Ved henvendelser spørger jeg altid grundigt ind til forholdene. Jeg kan også tage en snak med foreningsformanden eller nærmeste tillidsmand for at få belyst sagen fra flere sider. Desværre er vi tit nødt til at droppe at gå videre med sagerne på grund af manglende beviser, udtaler forbundssekretæren.

Han fortsætter:

- Ofte taler vi med medlemmer, som er gået ned med stress, og som føler sig dårligt behandlet. Når vi prøver at finde ud af, hvad der er de dybereliggende årsager til en stresssygdom, så dukker der pludselig traumatiserende hændelser op, som vedkommende ikke har fået gjort noget ved eller har reageret på undervejs. Jeg spørger ind til, hvad der er sket, hvornår og hvordan. Men det er som sagt desværre meget svært at bevise, hvad den præcise årsag til en stresssygemelding er, forklarer Flemming Olsen.

Hvorfor bliver sagerne ikke til noget?

Der er mange, der henvender sig med en sag om mobning, som mangler styrken eller lysten til at gå skridtet videre.  

- De kan have svært ved at se sig selv i hele processen. Når man befinder sig i en ekstrem sårbar situation, hvor man er usikker og ked af det, så er det svært at finde overskuddet, modet og energien til at føre en sag mod sin arbejdsplads, siger Flemming Olsen.


Et godt råd

Det er vigtigt at få sagt fra over for grænseoverskridende oplevelser, som kan ende med mobning eller chikane. Det skal helst ske så hurtigt som muligt, så det ikke får lov til at eskalere yderligere. Der hviler også et ansvar på den enkelte kollega om at sige fra, hvis man oplever andre blive mobbet på arbejdspladsen.

- Et godt råd, hvis du føler dig mobbet eller chikaneret af en kollega eller chef, er at få talt med din nærmeste tillidsmand, arbejdsmiljørepræsentant eller gå til din foreningsformand og få sat ord på dine oplevelser, siger forbundssekretæren.

En hård tone i nogle afdelinger

Flemming Olsen mener ikke, at der generelt er en hård tone i politiet. Dog kender han eksempler på nogle afdelinger, hvor tonen desværre er meget hård og dermed også har et mere barsk arbejdsmiljø, der i visse tilfælde afføder mobning.

- Arbejdsintensiteten og arbejdsbyrden er steget over de seneste par år. Når man oplever højt arbejdspres og mangel på frihed, kan det betyde, at mange bliver pressede og dermed også kan have et mindre overskud over for sine kolleger. Man er mindre tålmodig, og det bliver en ond spiral. Der er dog ingen af disse omstændigheder, der legitimerer, at man mobber eller chikanerer sine kolleger, fastslår Flemming Olsen. 

Facebook

Facebook

Twitter

Twitter

Instagram

Instagram