Sammenholdet sejrede

Forhandlingerne om OK18 har været langstrakte og vanskelige. Men det endelige resultat har sikret en reallønsfremgang, og det kan Politiforbundets medlemmer være tilfredse med, fastslår forbundsformand Claus Oxfeldt, der gør status oven på forløbet, hvor han flere gange undervejs tvivlede på, om det ville lykkes.
  21/6/2018

Af Stine Svarre Gaardhøj
Foto: Philip Devali

Hvad synes du om aftaleresultatet i OK18?

Jeg synes, det er meget tilfredsstillende. Vi har fået mere, end vi kunne forvente. Vi gik efter 7 procent og fik 8,1 procent. Der er nogle omstændigheder med reststigning og andre ting, som kan have en negativ indvirkning, men vi får alt andet lige en reallønsfremgang. Når man tænker på, at udgangspunktet fra arbejdsgiveren var 6,4 procent, så synes jeg, det er et ret flot resultat. Det er også vigtigt, at vi har fået fjernet privatlønsværnet, sådan at vi nu ”bare” har en parallel lønudvikling med det private at tage hensyn til.

Får Politiforbundets medlemmer nu flere penge mellem hænderne?

Ja, det gør de. Det er der ingen tvivl om. Der kommer en reallønsstigning. Det har været helt afgørende for Politiforbundet efter tre magre overenskomster i 2011, 2013 og 2015. Vi skulle levere noget nu, og det har vi også gjort.

Hvad var din rolle i forløbet?

Jeg er næstformand i CO10, som er den organisation, vi forhandler igennem, og jeg har haft et tæt og konstruktivt samarbejde med Jesper K. Hansen, som er formand for CO10, og som sidder med ved forhandlingsbordet. Jeg er blevet løbende informeret under forhandlingerne i Finansministeriet og i Forligsinstitutionen. Politiforbundet er den største organisation i CO10, så vi har været en vigtig aktør og har været med til at bakke op. Jeg er blevet ringet op dag og nat i en meget lang periode. Mit perspektiv har hovedsagelig været rettet mod lønrammen, men det har også været vigtigt for Politiforbundet at få en organisationspulje, som vi har ønsket længe. Det lykkedes heldigvis. Efterfølgende har vi forhandlet med Rigspolitiet og Moderniseringsstyrelsen om puljer og lønprojekter, som også er landet tilfredsstillende.

Hvad vil du pege på som den største sejr i aftalen?

Den største sejr må være, at vi har formået at holde sammen på 180.000 statsansatte og hele den offentlige sektor. Det har været enestående. Vi har haft forskellige forudsætninger for at gå ind i forhandlingerne, men vi har holdt sammen med Akademikerne og hele OAO-området (Offentligt Ansattes Organisationer), i CO10 og LC (Lærernes Centralorganisation). Det har været afgørende for det her gode resultat, der er landet.

Er der et sted, hvor det ikke er lykkedes?

Ja, det var ærgerligt, at man ikke fik en aftale om lærernes arbejdstid, men stor ros til Anders Bondo (formand for LC, red.) for hans måde at tackle forløbet på. Jeg mener, det var klogt at gå ind i en proces med en kommission frem mod 2021 om lærernes arbejdstid. Anders Bondo har fået en del tæsk i pressen, men jeg tror, det var taktisk klogt, det de valgte at gøre. Det var også udgangspunktet for forhandlingerne, at vi ikke ville begynde uden egentlige forhandlinger om lærernes arbejdstid.

Hvordan vil du beskrive forhandlingsforløbet?

Det har været kaotisk, tumultarisk og en meget lang proces. Nogle af de udmeldinger, der er kommet i pressen, har været med til at trække fronterne op. Særligt da innovationsminister Sophie Løhde udtalte, at de statsansatte var lønførende og skyldte penge. Hun påstår, at hun er blevet fejlciteret, men det har ikke gjort forløbet eller forhandlingsklimaet nemmere. Jeg har også undret mig over den åbenhed, der var omkring forhandlingerne i Forligsinstitutionen, som jo er underlagt tavshedspligt. Men det er måske et resultat af den massive pressebevågenhed.

Hvordan oplevede du arbejdsgiverne som forhandlere?

Arbejdsgiversiden var benhård, og jeg oplevede det som et brutalt forløb. Men jeg har stor respekt for vores chefforhandler Flemming Vinther og for CFU’s rolle. Det har bestemt ikke været nemt. Politiforbundet oplevede samme hårdhed i forbindelse med forhandlingerne om politikadetternes overenskomst, som tog 10 måneder.

Var der tidspunkter, hvor du tvivlede på, om der blev et forlig?

Masser af gange. Det gik op og ned. Der var tider, hvor jeg troede, vi var tæt på en aftale og tider, hvor jeg tvivlede og regnede med, at Danmark ville lammes af en storkonflikt. Det har været svært at vurdere, hvor det ville lande. Men der har været en fantastisk opbakning fra medlemmerne, og der har været stormøder og demonstrationer. Det har haft stor betydning for sammenholdet på tværs af faglige organisationer. Kampagnerne med ”En Løsning For Alle” og ”Vi er mere værd” har også været med til at styrke sammenholdet.

Hvordan oplevede du og Politiforbundet at være en del af en faglig kamp?

Det var værdifuldt at være sammen i den fælles kamp med andre faglige organisationer i den offentlige sektor. Vi står med de samme problemer. Det handler blandt andet om at kunne rekruttere til fremtiden. Danmark er afhængig af gode medarbejdere i den offentlige sektor. Der har vi fået slået hul igennem. Det har værdi at være i den offentlige sektor.

Hvordan synes du, fremtiden ser ud?

Noget, der har særlig interesse i et fremadrettet perspektiv, er, at der kommer en ny fælles hovedorganisation med LO og FTF. Timingen kunne næsten ikke være bedre – også selvom der var lidt turbulens undervejs. Men det viser vigtigheden af, hvad vi kan opnå, når vi står sammen. Vi har fået knyttet nogle bånd, som er vigtige i forhold til fremtiden og til de kommende overenskomstforhandlinger. Vi kan ikke forhandle alene som Politiforbund. Men OK18 viser om noget vigtigheden af sammenhold.

Facebook

Facebook

Twitter

Twitter

Instagram

Instagram