Politiforbundet præciserer vedrørende udrykning i civile køretøjer

Politiforbundet er for nylig kommet med en anbefaling om at undgå udrykning i civile køretøjer, med mindre der er tale om meget alvorlige sager med personfare.
  18/5/2018

Denne udmelding kom på baggrund af en dom fra Vestre Landsret, hvor en politiassistent blev dømt for at have kørt for hurtigt. Herunder kommer der flere mere forklaring omkring sagen og Politiforbundets udmelding.

• Politiassistenten kørte i en civil patruljevogn og øgede hastigheden uden brug af udrykningssignaler for at se, om en forankørende bilist havde sikkerhedssele på. Politiassistenten blev herunder af ATK-bil målt til at køre 56 km/t, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t.

• Politiassistenten blev frikendt i byretten, men anklagemyndigheden fik af Procesbevillingsnævnet tilladelse til at anke sagen til Vestre Landsret, da sagen var principiel.

• Politiassistenten blev d. 19. januar 2018 af Vestre Landsret kendt skyldig i overtrædelse af Færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, og ikendt en bøde på kr. 1.000,-.
”Vestre Landsret fandt efter det oplyste om baggrunden for udrykningskørslen, at det ikke var påtrængende nødvendigt og proportionalt at undlade at overholde færdselslovens hastighedsregler i et byområde uden at benytte udrykningssignaler. Den omstændighed, at tiltaltes hastighed alene overskred den tilladte med 6 km/t, kan ikke føre til et andet resultat”.

• Procesbevillingsnævnet gav d. 9. maj 2018 afslag på anmodning fra Politiforbundets advokat om at anke Vestre Landsrets dom til Højesteret, da nævnet nu ikke fandt, at betingelserne efter Retsplejelovens § 932, stk. 1 (at sagen var af principiel karakter, eller særlige grunde i øvrigt taler derfor) var opfyldt.

• Politiforbundet valgte at udsende nyhedsbrevet, da Procesbevillingsnævnet ikke er forpligtet til at begrunde sine afgørelser, og der ikke var klarhed omkring sagen. Det er således ikke muligt at se, hvad nævnet helt præcist har lagt vægt på. Dog må det konkluderes, at Højesteret ikke får mulighed for at tage stilling til spørgsmålet og én gang for alle feje evt. tvivl af bordet. Lige nu er der ingen, der ved, om de er ”købt” eller ”solgt”, og retstilstanden på området er stadig ”tvivlsom”. Det eneste, man kan udlede af dommen, er, at den enkelte kollega må foretage et skøn – og at en potentiel selesag i hvert fald er for ”lille” til at kunne bære en hastighedsoverskridelse på 6 km/t.

• Ifølge Retsplejelovens § 1020 b, stk. 2, efterforsker Politiklagemyndigheden ikke sager, hvor politidirektøren har vurderet, at der i forbindelse med politipersonales overtrædelse af færdselslovens hastighedsbestemmelser er tale om udrykningskørsel i et køretøj mærket med politiets kendetegn eller med synlige udrykningssignaler.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed behandler således alene hastighedsovertrædelser vedrørende civile patruljebiler uden brug af udrykningssignaler, selv om Politiforbundet er bekendt med, at der er få eksempler på, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed alligevel behandler sådanne sager.

• Politiforbundets fokus på sagen har betydet, at Rigspolitiet har nedsat et udvalg, der skal se på reglerne omkring udrykningskørsel, og justitsministeren har i pressen meddelt, at han er glad for dialogen om udrykningskørsel mellem Rigspolitiet og Politiforbundet. Yderligere har Politiforbundet bedt om, at udrykningskørsel bliver sat på dagsordenen på mødet d. 4. juni 2018 i Rigspolitiets Centrale Samarbejdsudvalg (CSU).

• Vær ikke i tvivl om, at Politiforbundet har 100 % fokus på problemstillingen, og den skal løses NU.

• Politiforbundet fastholder anbefalingen om helt at droppe udrykningskørsel i civile køretøjer, såfremt der ikke er tale om meget alvorlige forhold, hvor eksempelvis personer er i fare, og der i al udrykningskørsel i uniformerede patruljebiler, i videst muligt omfang, anvendes udrykningssignaler i overensstemmelse med reglerne.

Facebook

Facebook

Twitter

Twitter

Instagram

Instagram