Gammel trafikulykke satte en stopper for Karins arbejdsliv

Karin Kastling var i 1997 udsat for en trafikulykke i tjenestetiden. Efterfølgende var hun gennem en lang proces, inden hun indså, at hun blev nødt til at lade sig sygepensionere. Hjælpen og støtten var heldigvis altid til stede, og det er hun taknemmelig for. Her sidder hun med sin hund Stoffer, der også er pensioneret fra politiet.
Det her er historien om dengang, det gik grueligt galt under en udrykning for Karin Kastling. Det er også historien om et sikkerhedsnet, der fungerede, og om at være sin egen værste fjende. Den pensionerede tjenestehund Stoffer indgår også i historien – mest fordi den er for dejlig at udelade.
  7/11/2018

Af Karina Bjørnholdt

Karin Kastlings politiliv tog en uventet og alvorlig drejning en decemberdag i 1997. Hun var 37 år og arbejdede som urobetjent i Frederikssund. Hun og hendes makker blev denne dag sendt med udrykning mod Frederiksværk. Karin kørte, og speederen var trykket tungt ned, for det skulle gå stærkt. Det næste, hun husker, er, at Forden lå på taget ude på en mark, og at der trippede får omkring den. Hun fik senere at vide, at der var tabt en stor bremsetromle på vejen, og at det var den, hun havde påkørt.

Færdselsuheldet var startskuddet på Karin Kastlings sygehistorie i politiet. Et forløb, der først fik sat det sidste punktum i januar i år, hvor hun blev afskediget med en tilskadekomstpension.

- Pensioneringen har givet mig ro, men at den først sker nu skyldes først og fremmest, at jeg har været min egen værste fjende. Forstået på den måde, at jeg har haft svært ved at tage imod hjælp, hvilket er ret ironisk, eftersom jeg selv er kollegastøtteperson. Men det tog lang tid for mig at indse, at hvis jeg skulle have et nogenlunde tåleligt liv, var jeg nødt til at sige stop, fortæller Karin Kastling.

Vi sidder i hendes hyggelige stue i et ældre hus i Frederikssund. Der er ild i brændeovnen, og en stor, langhåret schæfer ligger og snuer på gulvet. Det er Stoffer. 11 år og lidt stivbenet. Han blev som syvårig pensioneret som tjenestehund i Nordsjællands Politi, fordi han begyndte at få svært ved at løse sine opgaver. Så kom han hjem til Karin og hendes mand Johnny at bo.

- Så vi er to, der er pensioneret fra politiet, smiler Karin. 

Hukommelsen svigtede
Både Karin Kastling og hendes kollega Jens Guldberg slog deres hoveder alvorligt, da de forulykkede under udrykningen. (Læs Jens Guldbergs historie her). Karin var indlagt i tre uger og var sammenlagt sygemeldt i tre måneder. Hun havde blandt andet pådraget sig et piskesmæld, der senere udviklede sig til fibromyalgi. Det er en reumatologisk sygdom, som er kendetegnet ved smerter i musklerne, træthed og nedsat fysisk udholdenhed.

Karin, der i 1997 havde været 10 år i politiet og var nyskilt, var helt og aldeles opsat på at skulle tilbage til jobbet som urobetjent. Det kom hun, og hun forsøgte at køre på, som intet var hændt. Men hun havde svært ved at huske ting og måtte klare det meste på rutinen. Kollegerne var flinke til at tage hensyn til hende, men selv lyttede Karin ikke til signalerne fra sin overbelastede krop. På et tidspunkt tog hendes nærmeste leder dog fat i hende og sagde, at det var bedre, hvis hun blev flyttet til nærpolitiet i Stenløse.

- Først tænkte jeg, at det gik slet ikke. Vi var midt i en rockerkrig, og der var brug for mig i uropatruljen – men overflytningen viste sig at være god for mig. Hos nærpolitiet kunne jeg næsten komme og gå, som jeg ville, og jeg måtte løbe en tur i frokostpausen, hvilket var godt for min koncentrationsevne, fortæller Karin.

Men i 2003 knækkede filmen for hende. Hun var kommet i turnus i sekretariatet i Frederikssund som led i, at hun på sigt gerne ville ledervejen, men det gik ikke.

- Jeg skulle jo til at lære nyt, men hver morgen måtte jeg sidde og læse op på det, jeg havde lært dagen forinden, for jeg kunne ikke længere huske det. Bunkerne voksede og voksede, det samme gjorde mine frustrationer, husker Karin Kastling. 

Fleksjob og erstatning
Redning blev hendes daværende tillidsmand, Jesper Bach, som Karin Kastling selv udtrykker det.

Han overbeviste hende om, at hun skulle sygemelde sig. Den efterfølgende tid gennemgik Karin en masse undersøgelser, der resulterede i, at Arbejdsskadestyrelsen konkluderede, at hendes arbejdsevne var nedsat til 35 procent. Hun fik tilkendt en erstatning for tabt erhvervsevne i oktober 2004.

I foråret samme år var hun begyndt i fleksjob i forebyggelsesenheden i Frederikssund. Hun arbejdede 16 timer om ugen.

- Erstatningen betød meget for mig. Det var en anerkendelse af, at jeg var kommet alvorligt til skade i tjenesten. Jeg var også glad for mit fleksjob, selvom jeg kæmpede lidt med min identitet. Jeg har altid set mig selv som en ”klassisk” politibetjent, og det har taget tid, psykologtimer og lykkepiller at acceptere, at det bliver jeg aldrig igen, forklarer Karin, der først for nyligt har lagt lykkepillerne på hylden til fordel for yoga og en særlig behandling med nåle. 

Kroppen lukkede ned
Hun kom til at elske sine 16 ugentlige timer som forebygger i Frederikssund. Men i 2017 blev Karin Kastling pludselig alvorligt syg og måtte indlægges. Hendes krop gjorde så ondt, at hun var på stærk morfin i flere dage. Karin magtede ingenting. Hendes krop lukkede nærmest ned.

- Da gik det op for mig, at det var min krop, der sagde fra. Jeg var meget frustreret. Hvis jeg ikke kunne klare et 16 timers job, hvad kunne jeg så klare? Men jeg indså, at jeg ville blive nødt til at stoppe i politiet, hvis jeg skulle have et nogenlunde tåleligt liv uden smerter, fortæller Karin Kastling.

Hun nåede lige at fejre 30 års politijubilæum, inden hun blev sygepensioneret den 1. januar i år.

Turen til stationen i Frederikssund for at aflevere politiskiltet husker hun tydeligt.

- Det var en meget underlig fornemmelse. Jeg slap dog for at rydde min kontorplads, da min mand og jeg arbejder i samme afdeling, så det lovede han at gøre for mig. 

Taknemmelighed
Selvom Karin Kastlings politiliv på ingen måde har formet sig, som hun havde forestillet sig, da hun begyndte i 1987, er hun ikke bitter. Tværtimod er hun fuld af taknemmelighed over for den hjælp og støtte, hun har modtaget –  hele vejen rundt. Fra sin mand og familie, kolleger og lokale ledere til politiforeningen, HR-afdelingen, FTF-A og Politiforbundet.

- Jeg har aldrig følt mig som et nummer i rækken. Netværket har fungeret, været der for mig og ydet professionel støtte og sagsbehandling. Det har betydet alverden og givet mig en tryghed, siger Karin.

Hun savner naturligvis at være en del af politiet og dermed en del af sammenholdet, for hun kan konstatere, at talemåden ”ude af øje – ude af sind” holder stik. Hendes sygdom har dog lært hende at leve i nuet. At tage en dag ad gangen og glæde sig over de dage, der er gode. Selvom sygepensioneringen er en god løsning for Karin Kastling, og hun mentalt har forberedt sig på den, har humøret alligevel taget et dyk, efter at pensionisttilværelsen blev en realitet. 

Altid ”politier”
Karin Kastling er nu begyndt i et 10 timers fleksjob på det lokale gymnasium, hvor hun registrerer ind- og udlån af bøger. Det er uden ansvar og består af simple rutiner, og Karin er glad for jobbet.

Hendes voksne børn lader dog ofte bemærkninger falde om, at hun stadig formulerer sig, som om hun er ansat i politiet.

- Jeg vil nok altid være ”politier”. Nu er jeg bare en pensioneret én af slagsen, siger Karin.

Schæferhunden Stoffer slipper en højlydt prut. Det er signalet til at takke af. Vi siger farvel ude i haven. Stoffer er trasket med og har taget en punkteret, amerikansk fodbold i gabet. Stoffer har heller ikke helt lagt sin polititilværelse fra sig.

- Du skal ikke forsøge at tage bolden fra ham. Det er han stadig for meget politihund til, at det kan lade sig gøre, advarer Karin Kastling med et smil og klapper sin hund. 

En særlig tak
Karin Kastling er dybt taknemmelig over den støtte, hun har fået gennem alle de år, hvor hun har kæmpet med følgevirkningerne af sin tilskadekomst i tjenesten i 1997. Systemet virker, konstaterer hun, og sender en særlig tak til:

  • Jesper Bach, daværende tillidsmand i Frederikssund Politi.
  • Kim Dueholm, nuværende tillidsmand i Frederikssund, Nordsjællands Politi.
  • Finn Moseholm, forbundssekretær i Politiforbundet.
  • Flemming Olsen, forbundssekretær i Politiforbundet.
  • Lisbeth Snedker, socialrådgiver i FTF.
  • Michael Gaml, daværende leder i Frederikssund.
  • Merete Kromann, HR-konsulent i Nordsjællands Politi. 

 

 

Facebook

Facebook

Twitter

Twitter

Instagram

Instagram