Hvis bare de havde lyttet…

Forbundsformand Claus Oxfeldt og næstformand Claus Hartmann gør status på nogle af de områder, hvor Politiforbundet gennem flere år har advaret politikere og arbejdsgivere om, at dansk politi var på vej i en forkert retning.
  6/11/2018

Af Stine Svarre Gaardhøj og Karina Bjørnholdt

Alligevel blev ændringerne gennemført – centraliseringer, fjernelse af det faste normativ, hovedløs måltalsstyring og beredskaber, der ikke var selvbærende. Nu er genopretningen af flere års fejlslagen politik så småt i gang – Politiforbundets mærkesager er blevet til politik med forsinkelse.

- Vi fik ret i vores advarsler med tilbagevirkende kraft. Men vi ville langt hellere have oplevet, at der blev lyttet til fagligheden fra begyndelsen, for det er vores medlemmer – kollegerne rundt i hele landet – der hver gang skal holde for, når der blæser en ny politisk vind, lyder det fra formandskabet.

Politiet skal være i øjenhøjde med befolkningen 

"Nærhed og tryghed” hedder regeringens udspil fra oktober, som skal sikre, at politiet kommer tættere på borgerne lokalt og digitalt. Socialdemokratiet meldte næsten samtidigt ud i deres udspil ”Nærheden tilbage”, at de vil have 20 nye nærpolitienheder og mere synligt politi i hele landet. Alt i alt udmeldinger, der flugter med Politiforbundets mærkesag om, at politiet skal være i øjenhøjde med befolkningen.

- I Politiforbundet ser vi positivt på disse politiske udmelding­er, men det kan godt være lidt frustrerende, når det er noget, vi har påpeget vigtigheden af i mange år. Vi ser, hvordan man politisk beslutter at centralisere, hvorefter man decentraliserer for atter at centralisere, og så decentraliserer man igen. Desværre finder man på den hårde måde ud af, at det ikke holder, fordi befolkningen mister tillid undervejs, når dansk politi ikke er tilgængelig, siger forbundsformand Claus Oxfeldt.

Nærvær skaber tillid

- Det er vigtigt for befolkningen, at de møder politiet i mange sammenhænge, og at de har en oplevelse af, at politiet kommer, når man ringer. Ellers mister politiet sin troværdighed, og tilliden falder. Vi skal ikke være et distancepoliti, som man kun møder, når der er bål og brand. Politiforbundet sagde helt tilbage ved politireformen i 2007, at man skulle sørge for et selvbærende beredskab, hvor der var de nødvendige personaleressourcer. At vi skulle undgå et sponseret beredskab. Man kan ikke bare sætte sig ind i en patruljevogn efter 20 år bag et skrivebord. Det kræver også specialviden at arbejde i beredskabet. Politiopgaverne er konstant i forandring, og det skal vi kunne matche, siger Claus Oxfeldt.

- Hvis borgerne oplever, at dansk politi generelt er dygtige til de store aktioner, men at de mangler os i hverdagen, at vi ikke kommer, når de en sjældent gang har brug for os, så har dansk politi et kæmpe problem. Dansk politi skal være nærværende og en del af befolkningen. Det skaber tillid og er grundlaget for hele dansk politi. Det er også vigtigt, at borgerne personligt kender os fra håndboldklubben eller skolebestyrelsen.

Men i takt med, at dansk politi er blevet centraliseret, er politifolk ad åre flyttet til de større byer og er ikke i samme grad som tidligere en aktiv del af de små samfund. Det er en ærgerlig fremmedgørelse. Ikke mindst når politiet tillige har fjernet sig fra de nære kerneopgaver de seneste år for at dygtiggøre sig i andre specialiserede opgaver, siger næstformand Claus Hartmann.


Der kommer flere af de mobile politistationer i alle politikredse fremover, som en del af regeringens udspil om at få mere nærhed og tryghed ud til borgerne.

 

Udvidelse af politistyrken 

Der er, efter flere år med nedskæringer, kommet politisk opbakning til en udvidelse af politistyrken. Allerede fra 2015, og senest ved finansloven i 2018, blev der sat midler af til en udvidelse af politistyrken med yderligere 300 polititjenestemænd i 2018-19. Det er vel at mærke en nettotilgang, hvor man tager højde for de mange, der går på pension i de kommende år. Men udvidelsen kommer efter en lang årrække, hvor politistyrken skrumpede, mens opgaverne blev flere og flere. Hvor var politikerne, da Politiforbundet råbte vagt i gevær?

- Politiforbundet advarede kraftigt imod at fjerne det faste normativ tilbage i 2011, hvor styrken lå på 11.100 politifolk. Heldigvis har man nu indset, at der mangler politihænder. Men det er først den 1. januar 2020, at vi igen når op på samme antal som i 2011. Historien viser, at vi havde ret, og at det endda var en klog anbefaling. Det faste normativ forpligter politikerne til at sørge for, at der er tilstrækkeligt med polititjenestemænd til at løse opgaverne, siger Claus Oxfeldt.

- Vi har blandt andet dokumenteret, at antallet af polititjenestemænd løbende er faldet i forhold til det samlede personaleantal – fra 76 procent i 2011 til små 71 procent i 2017. Det skyldes blandt andet en stigning i ansættelse af andre faggrupper, herunder konsulenter, magistre, økonomer og jurister. Disse faggrupper bliver nemlig større og større i politiet. Udviklingen er oven i købet sket i en periode, hvor opgaverne inden for sikkerhed og bevogtning er steget, og hvor farligheden i politiarbejdet er forøget. Belastningen, ved at politistyrken er faldet, har derfor været utrolig stor, siger Claus Hartmann.


Sådan ser det ud, når 295 nyuddannede politifolk er til dimission. Festlighederne blev flyttet til en sportshal i Glostrup på grund af pladsmangel på Politiskolen i Brøndby. I de kommende år bliver der optaget og uddannet mange nye kolleger.

Sponserede beredskaber er ikke effektive

- De færre politifolk og en øget opgavemængde har desværre haft den konsekvens for vores medlemmer, at deres privat- og arbejdsliv ikke har hængt sammen i mange år. De har lidt under alt for meget overarbejde og inddraget frihed. Det er til dels stadigvæk gældende. Det har været nogle frustrerende år og en lang proces, inden man har reageret politisk. Dansk politi kom op på 1,5 millioner overarbejdstimer, før det åbenbart var helt tydeligt, at der ikke var hænder nok i forhold til arbejdsopgaver, fastslår Claus Oxfeldt.

- Der er ingen tvivl om, at arbejdsmiljøet og arbejdsglæden havde været bedre, hvis man havde sørget for selvbærende beredskaber siden 2007. Det er besynderligt at køre med sponserede beredskaber, som konsulentfirmaer har anbefalet i forhold til at effektivisere. Et sponseret beredskab er meget ineffektivt. At efterforskere for eksempel rives væk fra komplicerede sager for at indgå i et beredskab – det kan ikke være at effektivisere, siger Claus Hartmann.

Udfordringer med rekrutteringen

- Selvom vi er på vej mod de 11.100 politifolk, skal politiet stadig prioritere benhårdt i opgaverne. Styrken er stadig ikke stor nok i forhold til, at mængden af opgaver er vokset, og kompleksiteten i kriminaliteten er steget. Det har dog hjulpet noget, at vi inden for de seneste par år har fået politikadetter til at varetage opgaver ved grænsen og ved bevogtning, samt at vi fra årsskiftet afgiver transportantkørsel til Kriminalforsorgen, fortæller Claus Oxfeldt.

- Men nu har vi en anden udfordring, nemlig at der skal rekrutteres og optages mellem 650-800 politielever årligt for at opretholde en nettoudvidelse på 150 politifolk om året. Rekrutteringen skal endda ske i en tid med faldende ungdomsårgange, i økonomiske opsvingstider og med talrige uddannelsesmuligheder for de unge. De store optag, politiet nu oplever, presser organisationen voldsomt, og årene med nedskæringer af styrken viser sig nu som ekstra problematiske. Et løbende optag, som Politiforbundet anbefalede, havde været langt mere optimalt, fastslår Claus Hartmann.

Farvel til måltalsstyrring og New Public Management

Gennem nullerne var det store buzzword New Public Management, og konsulenthusene stod på nakken af hinanden for at fortælle, hvordan man kunne effektivisere og måle på arbejdet. Dansk politi har, ligesom andre offentlige og statslige arbejdspladser, været igennem konsulentmøllen, hvor alt skal effektiviseres, måles og dokumenteres. Politiforbundet har advaret imod og kritiseret denne tendens. I stedet forsøgte forbundet at få fagligheden og politiarbejdet sat i fokus – desværre var oplevelsen, at effektivisering gik forud for alt andet. Politisk er de rosende ord i forbindelse med New Public Management nu svundet ind, da man også på Christiansborg kan se, at systemet ikke motiverer medarbejderne eller skaber bedre arbejdspladser.

- Det er godt at fornemme, at der er en bevægelse væk fra New Public Management og måltalsstyrring, men det, der er gået forud, har ikke været kønt. For eksempel har vi kunnet konstatere, at kvaliteten af McKinseys arbejde lå på et uacceptabelt lavt niveau, da de rykkede ind med stopure og effektiviseringsiver hos blandt andre Nationalt Kriminalteknisk Center. Jeg undrer mig over, at deres analyser overhovedet kan tages alvorligt, siger Claus Hartmann.

Måltalsstyring dræber arbejdsglæden

- Vi har i Politiforbundet igen og igen advaret om, at taleksperter, der ikke kender politifaglighed, skal fortælle politiet, hvordan politiarbejdet skal udføres. Måltalstyranniet er en tidsrøver i forhold til det udadvendte politiarbejde, og der er mange eksempler på, at arbejdstiden bliver brugt uhensigtsmæssigt på at registrere og dokumentere i stedet for at løse kerneopgaver. Også dette har vi gjort opmærksom på utallige gange, siger Claus Oxfeldt.

- Unødvendig måltalsstyring ser jeg som et angreb på selve politifagligheden. Dansk politi får ofte kredit for, at vi tænker og handler selv. Politikorps i andre lande agerer ikke så selvstændigt, som vi gør i Danmark, og som er årsagen til, at vi får ros og har borgernes tillid. Vi er enormt fleksible, løsnings- og handlingsorienterede. Danske politifolk er motiverede af at gøre en forskel og af at kunne løse situationer politifagligt og selvstændigt.

Hvis man fjerner eller undergraver den arbejdsform, så ødelægger man også en af de største og vigtigste værdier i politiet. Det er simpelthen et skræk­scenarie at forestille sig danske politifolk, som har fået ødelagt deres motivation af måltal, konsulentstyring og dårlig ledelse. Det vil være dybt ulykkeligt, hvis det ender dér, for uden medarbejdere med arbejdsglæde, engagement og initiativ, har vi ikke noget politi, siger Claus Oxfeldt.


Politiforbundet ønsker mere fokus på fagligheden, da det giver mere motivation og arbejdsglæde, fremfor ødelæggende måltalsstyring og dårlig ledelse.

Fremtiden: Lyt til fagligheden 

Formandskabets håb er, at der fremadrettet vil blive lyttet meget mere til Politiforbundet og politifagligheden, når retningen for dansk politi skal sættes. En af de vigtigste mærkesager for forbundet i de kommende år er, at genopretningen af dansk politi fortsætter, og at fagligheden kommer tilbage som den drivende kraft.

- Det har været en katastrofe for organisationen at undvære godt 600 mand i en årrække. Politikerne bør derfor nu helt konkret vurdere, hvor stor styrken skal være på sigt. Det er ikke nok, hvad der står i flerårsaftalen. Vi har brug for at se helt nøgternt på behovet, hvis vi skal sikre kerneydelserne og være et professionelt politi, der tillige kan opklare komplicerede sager – også i fremtiden, siger Claus Hartmann og fortsætter:

- Vi skal være et politi, der på det politimæssige område drives af politifagligheden fra vores ledere. Det skal være ud fra en politifaglig vurdering – og ikke efter en eller anden trendy konsulentstrategi. Så er vi nået et væsentligt skridt, set med mine øjne, siger Claus Hartmann.

Inddrag faglighed og fornuft

Forbundsformanden er enig og mener desuden, at politikerne bør bruge erfaringerne fra udviklingen af andre offentlige institutioner.

- Politikerne skal lære af erfaringerne fra SKAT og sygehusvæsenet. At centraliseringer og nedskæringer kan tage overhånd og efterlade organisationerne uden den nødvendige handlekraft. Hele den måde, man skærer i den offentlige sektor på, uden at spørge til faglighed eller inddrage de faglige organisationer, er dybt kritisabel. Det har beviseligt skadet SKAT, sundhedsvæsenet og også politiet. Selv førende forskere udtaler i dag, at det har været et stort spild af penge og ligefrem ødelæggende for samfundet.

- Mit håb for fremtiden, og min opfordring til politikerne, er, at de fremover – og allerede i dag – vil lytte netop til den faglige indsigt frem for tåbelige konsulenthuse og folk uden indsigt i arbejdets form. Hold op, hvor har vi spildt mange milliarder kroner og slidt mange dygtige ansatte ned på de store fejltagelser, der på den konto er begået i de senere år. Brug i stedet fagligheden, fornuften og inddrag os i tilpas god tid. Vi vil jo i sidste ende alle sammen det bedste for vores organisation, og Politiforbundet har adskillige gange bevist, at vi også er parate til at tage ansvar – også for de upopulære beslutninger, afslutter Claus Oxfeldt.

Facebook

Facebook

Twitter

Twitter

Instagram

Instagram