Leder: Urimelig retsstilling for politifolk

Politiet har et magtmonopol. Politiet har en handlepligt. Det betyder, at politifolk flere gange dagligt står i situationer, hvor de enten skal sigte, påtale, irettesætte, udskrive bøder, frihedsberøve eller anvende magt.
  2/11/2018

Der er mange konfrontationer med borgerne, som kan opfattes forskelligt, og som kan virke stødende. Derfor skal det selvfølgelig også være muligt at klage over politiet. 

Sådan skal det være. Politiet skal være transparente, og politiet skal overholde regler for god etik og myndighedsudøvelse. Et velfungerende politi skal kigges efter i sømmene.

Det kan være belastende og tidskrævende. Men det er nødvendigt i et retssamfund. Borgerne skal have tillid til deres politi. Politifolk har selv ingen interesse i at have kolleger, som undergraver tilliden og troværdigheden. For det belaster hele politistyrken.

Heldigvis er tilliden til politiet i Danmark kolossal stor – og det er helt fortjent.

Høj tillid til politiet

Der er en høj etik, høj faglighed, stor professionalisme og en menneskelig tilgang til opgaveløsningen. Bliver politifolk spurgt, hvorfor de valgte politiarbejdet, svarer et massivt flertal, at det skyldtes ønsket om at hjælpe og gøre en forskel.

Der er virkelig noget at være stolt af. Alle statistikker, alle årsrapporter fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, alt, hvad der tegner et større billede af politiets arbejde, viser høj faglighed, dygtighed og troværdighed, samt evnerne til at løse konflikter uden at overreagere.

Det kan virke næsten overmenneskeligt, når man tænker på det psykiske pres, der også hviler på politifolk og de voldsomme oplevelser, som følger med jobbet.

I den forbindelse synes jeg, at arbejdsgiverne på nogle væsentlige områder glemmer at passe på deres ansatte. Det så vi blandt andet et eksempel på, da Politiforbundet i oktober valgte at anke en sag til Højesteret, hvor en polititjenestemand, efter mange års ansættelse, blev erklæret uegnet til fortsat tjeneste, fordi han ikke kunne bære skudsikker vest under bevogtning.

Der var adskillige stillinger i politiet, som han kunne have varetaget, men den ansvarlige arbejdsgiver valgte i stedet at afskedige kollegaen. Det er så elendigt et signal at sende ud på en arbejdsplads, hvor folk kaster krop og sjæl ind i opgaveløsningen, og befolkningen har en berettiget forventning om, at politifolk går frem, når borgerne flygter den anden vej.
Det er ganske utilstedeligt og skammeligt. 

Falske anmeldelser

Et andet område, hvor arbejdsgiverne svigter deres ansvar, kan man læse om i denne udgave af DANSK POLITI.

Det handler om, at politifolk kan blive udsat for falske anmeldelser af straffelovsovertrædelser, eksempelvis for vold, uden at anmelderen på nogen måde stilles til ansvar efterfølgende. Der kan ligefrem spekuleres i at anmelde politifolk, fordi det kan udsætte ens egen sag.

De politifolk, som anmeldes eksempelvis for brug af vold, sendes til afhøring hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed i Aarhus. De skal have bisidder og advokat med, og en anklage om overtrædelse af straffeloven er meget alvorlig – det er hele karrieren, der er på spil. Efterfølgende vurderer statsadvokaten, om der skal rejses tiltale. Det er et system, som koster mange ressourcer og polititimer.

Politiforbundet kender ikke det præcise omfang. Men vi ved eksempelvis, at DUP’en behandlede 412 anmeldelser om overtrædelse af straffeloven i 2017. Kun 12 af disse medførte en tiltale mod politifolk fra statsadvokaten. 159 blev afvist på stedet. Resten blev afgjort, uden at statsadvokaten efterfølgende foretog sig yderligere. Det er 400 sager, som blev afsluttet, og hvoraf en ukendt del var beviseligt falske anmeldelser.

Men uden at det har haft nogen konsekvenser for anmelderen. Der går som oftest et år fra det tidspunkt, hvor en polititjenestemand anmeldes for brud på straffeloven, og indtil sagen er afgjort. Det er et år, hvor usikkerheden fylder meget, og hvor mistanken hviler tungt over arbejdsdagen og privatlivet.

Derfor er det helt urimeligt, at det reelt er gratis, ja nærmest kun en fordel, at komme med falske anmeldelser mod politifolk.

Selv i sager, hvor videooptagelser klart viser, at der er tale om en falsk og grundløs anmeldelse, så forfølges sagen ikke videre mod anmelderen. Det har ingen konsekvenser. Selv når det fremgår, at anmeldelsen først er indgivet en måned senere og ikke umiddelbart efter hændelsen. Typisk først efter, at anmelderen har modtaget sigtelsen for eksempelvis narkotikahandel. 

Det har i en del sager karakter af hævntogt og chikane mod politifolkene. Måske ligefrem fra kendte kriminelle, som ved, hvordan de skal forhale egen sag og genere en politiansat. Men i disse sager bliver der IKKE efterfølgende rejst tiltale for falsk anmeldelse.

Anklagemyndigheden begrunder det generelt med, at det er svært at rejse disse sager.

Politifolks retstilling er ringere

Hverken anklagemyndighed eller politidirektørerne sørger for at skabe opmærksomhed omkring et område, hvor deres ansatte føler sig krænkede. Hvor politifolks retsstilling er ringere end andre borgeres.

For mig at se er det dybt skuffende. Skuffende, fordi det skader hele tilliden internt i politiet, herunder tilliden mellem ansatte og ledelse. Skuffende, fordi politifolk i hele landet føler sig dybt krænkede og frustrerede over et system, hvor det ligefrem kan betale sig at chikanere politifolk.

Politikere og andre burde gøres opmærksomme på, at der er et stort problem her.

Men intet er sket. Til trods for at vi i Politiforbundet og i politiforeningerne gentagne gange har gjort opmærksom på problematikken. At vi som udgangspunkt opfordrer politifolk til at indgive en modanmeldelse i afgjorte sager, hvis der er tale om en åbenlys falsk anmeldelse.

Jeg håber fremover, at det bliver god ledelse og hensyn til de ansatte fremfor berøringsangst, som vil sætte dagsordenen i de her sager. Vi savner handlekraft på personalets vegne.

Læs mere om problemet med de falske anmelderser i fagbladet DANSK POLITI.

Facebook

Facebook

Twitter

Twitter

Instagram

Instagram