Den bedste trivselsmåling – så vidt

Det går fremad i dansk politi, hvis man skal tro seneste trivselsmåling. På alle områder er scoren bedre end i seneste måling, men der er stadig grund til bekymring omkring sammenhængen mellem arbejdsmængde og arbejdstid.
  26/2/2019

Trivslen i dansk politi er opadgående.

Det kan man læse af resultatet af den seneste ”Psykisk APV, trivselsmåling og ledelsesevaluering 2019”.

Resultatet af undersøgelsen blev offentliggjort midt i februar.

12.660 ud af 15.016 mulige i politiet og anklagemyndigheden har svaret. Det er en svarprocent på 84,3.

Undersøgelsen er den tredje af sin art og kommer hvert år.

I den forbindelse kan man også konstatere, at der er tale om en opadgående kurve. Eller som Jørgen Olsen, der er foreningsformand i Rigspolitiforeningen og politisk ansvarlig for personalepolitikken i Politiforbundet, siger:

- Vi kan konstatere, at det over en bred kam går bedre. Det er faktisk flotte tal. Der er selvfølgelig stadig afdelinger og områder, hvor man kan læse, at eksempelvis forholdet mellem arbejdstid, arbejdsmængde og privatliv kan vække bekymring, og der er ting omkring håndteringen, eller den manglende håndtering, af mobning og chikane, som bør give panderynker, fortæller han.

Lavest hos Statsadvokaten

Overordnet er det altså meget positive tal, når man ser på trivselsundersøgelsens fokusområder.

De er gengivet her på siden.

Skalaen går fra 1-7, hvor syv er det bedste.

Generelt ligger gennemsnittet af besvarelserne mellem 5,0 og 6,3 i score.

Det er højt – og en svag procentuel fremgang i forhold til seneste måling.

Laveste gennemsnit scorer balancen mellem arbejdstid og arbejdsmængde, hvor resultatet på 5,0 skiller sig markant ud. De 5,0 er et koncerngennemsnit, men dækker over 4,1 hos Statsadvokaten i København og 4,7 i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi som det laveste, mens Vestegnen og Færøerne med 5,3 har den højeste score.

På stort set alle andre områder er scoren dog væsentlig højere. Eksempelvis er scoren på spørgsmålet ”Alt i alt er jeg glad for mit arbejde” oppe på 6,0. Og ligeså er scoren høj, når det handler om meningsfyldthed, omgangstone, kompetencer, forventninger og engagement.

Bekymring for nærmeste leder

Politiforbundet indgår i arbejdet omkring udviklingen af undersøgelsen. I den forbindelse har forbundet insisteret på, og fået gennemført, at det skal være muligt at skrive kommentarer i forbindelse med undersøgelsen. De kommentarer er man, ifølge Jørgen Olsen, ved at gennemlæse nøje.

- Det er mange tusinder, så det tager tid. Men så vidt må vi konstatere, at kommentarerne ikke viser en stor underlæggende utilfredshed eller mistrivsel. Det kunne man måske have frygtet. Kommentarerne nævner ofte nærmeste leders forhold, arbejdsmængde og også konkrete personsager. Presset på nærmeste leder bekymrer os meget, fastslår han.

Et vigtigt redskab

I Rigspolitiet og Politiforbundet er man generelt glade for, at så stor en del af besvarelserne fra de ansatte selv peger på, at arbejdspladsen generelt trives omkring de faglige udfordringer og kollegialitet.

Rigspolitichefen har blandt andet sagt, at det understreger, at politiet generelt står bedre i 2019, end man har gjort længe. De seneste forandringer og teknologiske forbedringer er sammen med udvidelsen af politistyrken nu ved at slå igennem.

I Politiforbundet er Jørgen Olsen mere forsigtig.

- Der er også bekymringspunkter. Blandt andet arbejdsmængden. Og vi ved fra seneste trivselsmåling, som også var god, at når vi dykkede ned i lokale tal i eksempelvis beredskabet, så var der steder, som lyste ildrødt. Det skal vi have sikkerhed for ikke er tilfældet her, fastslår han.

Han ser heller ikke trivselsmålingen som et udtryk for, at alt er godt.

Absolut ikke, den er et øjebliksbillede og et værktøj, vi kan bruge i samarbejdsudvalg og afdelinger til at løse konflikter og fremadrettet gøre arbejdsmiljøet bedre. Det mener vi meget alvorligt, fastslår han.

Facebook

Facebook

Twitter

Twitter

Instagram

Instagram