Fokus på kollegernes sikkerhed på Lindholm

Fra 2021 skal udviste kriminelle og kriminelle udlændinge på tålt ophold indkvarteres på øen Lindholm, der ligger i Stege Bugt. Endnu er mange ting uafklarede omkring den politifaglige opgaveløsning, men Politiforbundet er meget opmærksom på, at der ikke gås på kompromis med kollegernes sikkerhed.
  25/2/2019

Af Karina Bjørnholdt

Der er tale om en persongruppe, som ikke har meget at miste, fordi de allerede er udvist af Danmark. Flere har måske et krigstraume eller en psykisk lidelse, og så skal de bo på en lille ø, hvor man kun kan komme til og fra med en færge.

En cocktail, der kan skabe problemer, og derfor skal kollegernes sikkerhed tænkes ind fra begyndelsen. Det pointerede Politiforbundet, da det mødtes med Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg i Kalvehave først i februar.

- Forinden afholdte vi et formøde med den lokale politiforening, så vi kunne komme med relevante input til, hvilke udfordringer vi ser i forbindelse med etableringen af et udrejsecenter på Lindholm. Vi er for eksempel meget opmærksomme på risikoen i opgaven, herunder personsammensætningen på øen. Det kan jo være alt lige fra fremmedkrigere til personer, der har begået alvorlig kriminalitet med våben. Vil folk med psykiske lidelser også blive visiteret til øen – og vil de modtage en korrekt medicinsk behandling? Uanset hvad, er det uhyre vigtigt, at der er tilstrækkeligt med politiressourcer på øen, og at de har rette uddannelse, udstyr og udrustning, siger Michael Bergmann Møller fra Politiforbundets Forhandlingsudvalg.

Han repræsenterede Politiforbundet, sammen med forbundssekretær Flemming Olsen, under mødet med Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Opgaven kræver et meroptag

Det er Kriminalforsorgen, der skal stå for den daglige drift af Udrejsecenter Lindholm, mens Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skal levere politifolkene – dels til at være til stede på Lindholm døgnet rundt, dels til øget patruljering omkring færgelejet i Kalvehave, hvorfra færgen til Lindholm afgår.

I alt er der afsat 759 millioner kroner til og med 2021 til oprettelse og drift af Udrejsecenter Lindholm – herunder et meroptag på Politiskolen – for at sikre tilstrækkeligt med politifolk til opgaveløsningen. Hvor mange politifolk, der skal bruges til opgaven, skal besluttes af den lokale ledelse med input fra politiforeningen.

Stadig mange ubekendte

Lindholm-projektet afføder en masse spørgsmål, set med Politiforbundets briller.

Bliver der eksempelvis tale om ”almindeligt” ophold for beboerne på øen, eller er der tænkt på særlige foranstaltninger i forbindelse med problematiske/vanskelige personer? Vil de stadig kunne opholde sig på Lindholm, hvis de begår alvorlig kriminalitet? Og hvad med responstiden? Hvor hurtigt skal politiet kunne nå frem, hvis der er brug for forstærkning?

- Alle scenarier skal indtænkes under hensyntagen til øens beliggenhed og et eventuelt behov for akut assistance fra fastlandet, siger Michael Bergman Møller og tilføjer:

- Det er meget vigtigt, at vi får etableret et forsvarligt arbejdsmiljø for de politifolk, der kommer til at løse opgaven på Lindholm. 

 

Afviste asylansøgere er stadig en opgave for Midt- og Vestjyllands Politi 

Etableringen af Udrejsecenter Lindholm er blandt andet et politisk ønske om at aflaste lokalsamfundet omkring Bording i Midtjylland, der huser Udrejsecenter Kærshovedgård.

Fremover skal udrejsecentret kun rumme afviste asylansøgere – og altså ingen udviste personer, der har begået hård kriminalitet.

Det er Midt- og Vestjyllands Politi, som varetager opgaveløsningen omkring Kærshovedgård. Det har udløst en særbevilling, men i skrivende stund er det uklart, om den vil forsvinde i forbindelse med etableringen af Udrejsecenter Lindholm.

Det fortæller formand for politiforeningen i Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Skriver Jensen:

- Kærshovedgård lukker jo ikke. Faktisk lægges der politisk op til, at udrejsecentret skal rumme flere afviste asylansøgere end i dag – at hele stedets kapacitet skal udnyttes. Det er altså blot personsammensætningen, der ændres. Politiopgaven forsvinder ikke fra kredsen, beskriver han.


Udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast.

Tvivler på mindre politidækning

For at øge trygheden i lokalsamfundet omkring Bording, efter de fik ”nye naboer”, har politikredsen skruet op for patruljeringen i området, og der er døgnbemanding på selve udrejsecentret. Det havde man ikke i begyndelsen, da Kærshovedgård i 2016 blev omdannet fra åbent fængsel til udrejsecenter.

- Vi bruger i dag omkring 20 årsværk på opgaven, og jeg kan godt tvivle på, at behovet bliver mindre, selvom personsammensætningen ændrer sig. Af tryghedsmæssige hensyn skal vi stadig være synlige i området, og vi skal stadig takle kulturbarrierer og mennesker med større eller mindre traumer på selve udrejsecentret, siger Henrik Skriver Jensen.

Facebook

Facebook

Twitter

Twitter

Instagram

Instagram