Norske frustrationer over politireform

Formand Jon Torp (tv), næstformand Astrid Røren og næstformand Paal Knutsen fra Politiets Fellesforbunds afdeling i Sør-Øst politidistrikt, der torsdag gæstede Politiforbundet.
Norsk politi gennemgår i disse år en nærpolitireform, hvor 27 distrikter er reduceret til 12. Frustrationerne blandt de norske politifolk er store, for reformen har hverken ført til mere nærhed eller kvalitet, sådan som den ellers blev solgt på, men hverken øverste politiledelse eller politikere er lydhøre over for kritikken.
  14/3/2019

Af Karina Bjørnholdt

Arbejdsglæden har svære vilkår i norsk politi oven på en såkaldt nærpolitireform, som blev iværksat pr. 1. januar 2016. Den blev lanceret politisk som en kvalitetsreform, der vil munde ud i et bedre og mere nært politi. Her tre år efter oplever de politiansatte dog det stik modsatte og har ingen tiltro til, at reformen vil føre noget godt med sig. Deres fagforbund, Politiets Fellesforbund, prøver forgæves at råbe såvel politiledelse som politikere op omkring reformens problemer.

Det fortalte formand og næstformænd for politiforeningen i Sør-Øst politidistrikt, da foreningens bestyrelse torsdag var på besøg i Politiforbundet. På programmet var blandt andet en gennemgang af den danske politireform i forhold til den norske ved Claus Redder Madsen, der er Politiforbundets internationale forbundssekretær, samt en erfaringsudveksling omkring norske og danske forhold i politiet.

- Der er mange sammenligningspunkter med den danske politireform. Dansk politi var først nede i en bølgedal, inden det begyndte at blive bedre, og det er hér, at norsk politi nu befinder sig. Desværre vil hverken den øverste politiledelse eller politikerne høre på os, når vi siger, at norsk politi er kommet længere væk fra borgerne og ikke har hænder nok til at klare de opgaver, vi skal, fortæller formand for Politiets Fellesforbund i Sør-Øst, Jon Torp.


Politiforbundets internationale forbundssekretær, Claus Redder Madsen, fortalte om den danske politireform.

Presset økonomi, arbejdsmiljø og politibetjening
Torp er flankeret af sine to næstformænd – Astrid Røren og Paal Knutsen.
De fortæller om en nærpolitireform, der har givet politiet ondt i den faglige stolthed. Der mangler tid til at løse opgaverne ordentligt – hvis de overhovedet løses – og nærheden med befolkningen er gået tabt, fordi der er centraliseret, og distrikterne mangler folk. Der er nemlig ikke tilført ressourcer til at gennemføre reformen, og distrikternes økonomi er derfor nødlidende. Der er ikke råd til at ansatte flere politifolk. Det har resulteret i, at det p.t. er omkring 600-700 nyuddannede, ledige politifolk, selvom der er rigeligt brug for dem.

- Befolkningens tillid til politiet er desværre også nedadgående, og en undersøgelse i politiet viser, at 8 ud af 10 adspurgte politifolk ikke har tiltro til, at reformen giver et bedre politi. Der er heller ikke tillid til øverste ledelse. Det er beskæmmende, siger Paal Knytsen.

Burde stå sammen
Det undrer Astrid Røren, at det er så svært for Politiets Fellesforbund at råbe politiets øverste ledelse op, for i hendes optik vil politiet stå stærkere over for politikerne, hvis også ledelsen turde stå på mål for, at alt ikke er rosenrødt efter reformen. Tvært imod.

- Hvis vi sammen satte retningen for norsk politi, ville der komme et større ejerskab og sammenhold internt i politiet. Som det er nu, er der ingen tillid til øverste ledelse, og vi oplever også, at hestene bides, når krybben er tom. Altså at politidistrikterne har travlt med at skændes om, hvem der har det sværest. Lige nu kommer vi ingen vegne, beskriver Astrid Røren.

 

 

Facebook

Facebook

Twitter

Twitter

Instagram

Instagram