Førtidspension

Læs mere om regler for førtidspension.

Pensionen nedsættes procentvis, hvis en tjenestemand har søgt sin afsked på grund af alder efter at være fyldt 60 år, men inden den pågældende har nået folkepensionsalderen (65 til 67, 68 eller 69 år), eller inden tjenestemanden har nået en lavere pligtig afgangsalder (politipersonale 63 år).

Denne nedsættelse er afhængig af alderen på pensioneringstidspunktet.
Fradragsprocenten bliver lavere, jo ældre tjenestemanden er på fratrædelsestidspunktet.

I 2011 er der indført nye regler om førtidspensionsfradraget. Disse regler får virkning for tjenestemænd, som er født efter den 1. januar 1959.

Tjenestemænd, som er født før denne dato, får fradraget beregnet efter reglen fra 1999.

Det skal bemærkes, at førtidspensionsfradraget er livsvarigt, og hverken bortfalder efter overgangsreglerne eller de nye regler, når man bliver folkepensionist, eller har nået en lavere pligtig afgangsalder.
 

Tillæg

Under-folkepensionstillægget
Ud over den procentvise andel af den pensionsgivende løn får pensionister, som ikke har nået folkepensionsalderen, et tillæg, som indgår i den samlede pension. Tillægget kaldes under-folkepensionstillægget.

Tillægget beregnes ud fra den opnåede pensionsalder på fratrædelsestidspunktet. Når pensionisten når folkepensionsalderen (65 eller 67 år), og dermed får ret til folkepension, bortfalder tillægget.

1999-regler
Gælder for tjenestemænd født den 1. juli 1944 – eller senere – eller frem til den 1. januar 1959.
Tjenestemænd, født efter den 1. januar 1959, har fået ændret førtidspensionsfradraget. Gældende fra den 1. januar 2019.
Der er ingen erhvervsbegrænsning:

TJENESTEMANDENS ALDER VED PENSIONERING

 

FØRTIDSPENSIONS-FRADRAG

INDTIL 1. JANUAR 2019

FØRTIDSPENSIONS-FRADRAG

FRA 1. JANUAR
2019

 

 Adm.

Politi

 Adm.

Politi

60 år

10%

4%

17%

12%

61 år

7%

3%

14%

9%

62 år

4%

2%

6%

4%

63 år

3%

0%

5%

1%

64 år

2%

0%

4%

1%

65 år

 0%

 0%

3%

1%

66 år

 0%

0% 

1%

1%

NB. Husk – hvis du er fyldt 60 år inden den 1. januar 2019, bliver du ikke berørt af de forhøjede førtidspensionsfradrag.

Førtidspensionsfradraget er livsvarigt og bortfalder ikke, når pensionisten opnår retten til folkepension.

Ved fratræden inden det fyldte 62. år nedsættes pensionen desuden med et fradrag, der svarer til 50% af under-folkepensionstillægget.

Førtidspensionsfradraget beregnes af den samlede pension, det vil sige af procentpensionen plus fuldt UFP-tillæg, uanset om pågældendes UFP-tillæg nedsættes til halvdelen, fordi vedkommende har valgt førtidspension mindre end to år efter pensionsudbetalingsalderen.
Det således beregnede førtidspensionsfradrag er livsvarigt, og førtidspensionsfradrag beregnet af UFP-tillægget falder således ikke væk, selvom udbetaling af UFP-tillægget ophører ved folkepensionsalderen (FP-alderen).