Barsel

Her kan du læse mere om reglerne for barselsorlov. Vær opmærksom på, at der trådte nye barselsregler i kraft for børn født efter den 2. august 2022.

Det er en dejlig gave at få børn. Men der kan også være mange praktiske forhold og regler, man skal tage stilling til. Her kan du få svar på nogle af de meste stillede spørgsmål omkring reglerne for barsel.

Den nye barselslov opererer med disse fem begreber.

  • Graviditetsorlov: 4 uger før fødslen til moderen.

  • Pligtorlov: Mors 2 ugers orlov lige efter fødslen.

  • Fædreorlov: Fars eller medmors 2 ugers orlov ved fødslen.

  • Barselsorlov: Mors 8 ugers orlov.

  • Forældreorlov: Mors 14 ugers orlov, hvor 9 af ugerne ikke kan overdrages. Far eller medmors 22 ugers orlov, hvor 9 af ugerne ikke kan overdrages.

 

Ret til orlov ved fødsel FØR 2. august 2022 (gamle regler)
  Før termin Efter termin    
MOR 6 uger før termin 14 uger (barselsorlov)

32 uger (forældreorlov)

Kan afholdes efter de 14 ugers barselsorlov

14 uger (forlængelse)
FAR   2 uger (fædreorlov)

32 uger (forældreorlov)

Kan afholdes efter de 2 ugers fædreorlov

14 uger (forlængelse)

 

Ret til orlov ved fødsel 2. august 2022 eller senere (nye regler)
  Før termin Efter termin      
MOR 6 uger før termin 2 uger (øremærket) 26 uger  9 uger (øremærket) 14 uger (forlængelse)
FAR   2 uger (øremærket) 26 uger  9 uger (øremærket) 14 uger (forlængelse)


Se links, hvis du har spørgsmål om barselsdagpenge eller læs mere her på www.borger.dk/barselspenge.

Læs mere om barselsregler efter "Ofte stillede spørgsmål".
 

Ofte stillede spørgsmål om barsel og graviditet

Hvornår skal jeg fortælle om graviditeten?

- Du skal informere din arbejdsgiver senest tre måneder før forventet fødsel - og samtidig skal du give oplysning om i hvilket omfang, du ønsker at afholde graviditetsorlov. Graviditetsorlov er orlovsperioden før forventet fødsel.

Hvor tidligt før fødslen kan jeg stoppe med at arbejde?

- Moderen har ret til lønnet graviditetsorlov i op til 6 uger før fødslen.

Må de 6 uger inden fødslen udskydes til senere, hvis jeg føder for tidligt?

 - Nej, din ret til orlov efter fødslen er uafhængig af, om du har holdt 6 ugers orlov før fødslen.

Hvad hvis jeg har et særligt krævende eller farligt job?

- Såfremt jobbet efter en konkret vurdering indebærer en fare for en ansats graviditet, skal arbejdsgiveren træffe de nødvendige foranstaltninger. I tilfælde, hvor en gravid ansat af beskyttelseshensyn midlertidigt omplaceres til andet arbejde, har hun ret til sin sædvanlige løn, herunder eventuelle fast påregnelige ydelser i samme omfang som under fravær på grund af sygdom.

Kan jeg gå på orlov før de 6 uger før fødslen, hvis graviditeten medfører sygdom?

- Ja, hvis lægen vurderer, at graviditeten har et sygeligt forløb, som kan medføre risiko for dit helbred eller fostret ved fortsat arbejde. For eksempel truende abort, bækkenløsning, tvillingefødsel med videre. Dette vil dog være en sygemelding - og ikke barsel.

Kan jeg holde fri fra arbejdet i forbindelse med graviditetsundersøgelser med videre?

- Ja, du har ret til fravær i forbindelse med en undersøgelse hos egen læge, jordemoder med videre. Fraværet skal søges placeret til mindst mulig gene for arbejdsgiveren. Hvis undersøgelsen kun kan foregå i arbejdstiden, har du ret til at få fri fra arbejdet med løn.

Kan jeg holde fri fra arbejdet i forbindelse med fertilitetsbehandling?

- Du har ret til at være fraværende fra dit arbejde, både når du skal undersøges og behandles for barnløshed. Dit fravær betragtes som almindeligt sygefravær, og du har derfor ret til sædvanlig løn under fraværet. Som ved almindelige lægebesøg mv. skal du prøve at få lagt dine tider til undersøgelse og behandling, så dit fravær er til mindst mulig gene for din arbejdsgiver.
Er det din partner, der skal undersøges eller behandles for barnløshed, har du ikke ret til fravær. Vil du gerne med til undersøgelser og behandlinger, må du derfor bruge ferie, afspadsering eller lignende.

Er jeg beskyttet mod afsked under fertilitetsbehandling?

- Den særlige beskyttelse mod afskedigelse på grund af graviditet i ligebehandlingslovens § 9 gælder også, hvis du er i fertilitetsbehandling. Du er dog ikke beskyttet i udredningsfasen, hvor du alene bliver undersøgt for at afklare, hvilken behandling du skal tilbydes.
Du er først beskyttet fra det tidspunkt, hvor der er påbegyndt en egentlig behandling, som aktualiserer muligheden for, at du kan blive gravid. Beskyttelsen omfatter både dig og din partner – uanset hvem af jer, der er årsag til barnløsheden.

 

Hvilken løn har jeg ret til efter de nye barselsregler?

Som polititjenestemand har du som mor ret til lønnet graviditetsorlov 6 uger før termin, og du har som mor har ret til 10 ugers barselsorlov med løn i direkte forlængelse af barnets fødsel. De 10 ugers orlov med løn kan ikke udskydes til et senere tidspunkt.

Far/medmor har ret til 2 ugers fædre-/medmororlov med løn i forbindelse med barnets fødsel, og kan ikke udskydes.

Derudover har mor og far/medmor samlet set ret til forældreorlov med løn i 23 uger:

  • Mor har ret til 10 ugers forældreorlov med løn.
  • Far har ret til 7 ugers forældreorlov med løn.
  • Derudover er der 6 ugers forældreorlov med løn til deling.

Hvis begge forældre er ansat i staten, kan de 6 uger til deling fordeles mellem mor og far/medmor. Er kun den ene forælder ansat i staten, har vedkommende ret til sine "egne" 6 eller uger + de "fælles" 6 uger. Dette gælder, uanset om den anden af forældrene holder lønnet orlov efter andre regler (f.eks. de kommunale barselsregler).

Når du holder orlov med løn, så forudsætter det, at arbejdsgiver modtager fuld barselsrefusion, hvilket betyder, at arbejdsgiver beder om refusion, når du holder orlov med løn, og får de barselsdagpenge, som du ellers ville have ret til. Se i øvrigt afsnittet om retten til dagpenge nedenfor.

I den nye aftale for statens medarbejdere er der nu mulighed for, at mor kan holde sin forældreorlov i uge 25 og 26 med nedsat løn. Det betyder, at mor får sin normale løn fratrukket det dagpengebeløb, som politiet ellers ville være berettiget til.

Der vil også være mulighed for at få nedsat løn, hvis du bliver mor eller far/medmor og ikke bor sammen med barnet på tidspunktet, hvor barnet bliver født.

Lønnet orlov

Som nævnt har du som mor ret til lønnet graviditetsorlov 6 uger før termin. Du kan som mor holde orlov med løn i de første 10 uger efter barnets fødsel, hvoraf du har pligt til at holde de to ugers pligtorlov direkte i forlængelse af barnets fødsel. Retten til løn i de første 10 uger er øremærket til mor, og kan derfor ikke overdrages til far/medmor.

Herefter har du som mor mulighed for op til 16 ugers forældreorlov med løn. Er både du og barnets anden forælder ansat i staten, vil de 10 ugers forældreorlov med løn være øremærket til dig og de resterende 6 uger kan deles mellem dig og barnets anden forælder.

I den nye lønaftale kan mor holde op til 26 ugers barsel- og forældreorlov med løn. Den nye barselslov fordeler retten til dagpenge ligeligt mellem mor og far/medmor, så der er 24 uger til hver med mulighed for at overdrage op til 13 ugers dagpenge til den anden forælder.

Hvis du som mor holder 26 ugers orlov med løn, har du kun dagpenge til de første 26 uger. Det betyder, at du har to muligheder fremover for uge 25 og 26:

  1. Ønsker du at holde forældreorlov med fuld løn i uge 25 og 26 skal far/medmor overføre 2 ugers dagpenge, så politiet får fuld dagpengerefusion.
  2. Ønsker du at få nedsat løn i uge 25 og 26 skal du oplyse det, når du varsler dine orlovsønsker.


Retten til dagpenge

I den nye barselslov har du ret til 24 ugers dagpenge i alt. Herudover har far mulighed for at overdrage op til 13 ugers dagpenge til dig som mor. Du kan således få ret til barselsdagpenge i op til 37 uger.

Efter de nye dagpengeregler vil de to uger efter fødslen være øremærket. Herefter har du ret til 8 ugers dagpenge. Du kan vælge selv at holde de 8 ugers orlov med ret til dagpenge, men du har også mulighed for at overføre dem til barnets anden forælder. Det er kun retten til fravær og dagpenge, der kan overdrages til far/medmor.

Efter de 10 ugers barselsorlov i forlængelse af barnets fødsel har du ret til 14 ugers barselsdagpenge. Heraf er de ni uger øremærket til dig som mor. Du kan overføre de sidste 5 ugers barselsdagpenge til barnets anden forælder.

De 11 ugers orlov, der samlet er øremærket til mor, skal holdes, inden dit barn fylder 1 år.
 

Varslingsregler

Som mor skal du varsle, at du skal være fraværende på grund af graviditet 3 måneder før barnets forventede fødsel.

Du skal senest varsle dine orlovsønsker 6 uger efter barnets fødsel. Du skal ligeledes varsle, om du ønsker at udnytte din ret til at udskyde 5 ugers orlov - også kaldet retsbaseret udskudt orlov.

Hvis du ønsker at overdrage dine 8 ugers ret til orlov efter barnets fødsel eller dele af de 8 uger til far eller medmor, skal det varsles 4 uger før forventet fødsel.

Som far/medmor skal du senest 4 uger før det forventede fødselstidspunkt skal du varsle om, du ønsker at holde orlov i de første 10 uger efter fødslen og om længden af fraværet. Det gælder de 2 ugers orlov ved fødslen, op til 8 ugers overdraget orlov fra mor og/eller anden orlov i de første 10 uger.

Se links, hvis du har spørgsmål om barselsdagpenge eller læs mere på borger.dk.

Du kan også læse mere på POLintra under Arbejdsplads – Personaleforhold – Fravær – Barsel- og forældreorlov.