Gruppelivsforsikring

Hvis du er medlem af Politiforbundet, har du mulighed for at komme med i Politiforbundets gruppelivsforsikring.

Hvis du er medlem af Politiforbundet, har du mulighed for at komme med i Politiforbundets gruppelivsforsikring.
Som ordinært medlem skal du selv bruge tilmeldingsblanketten her på siden for at tilmelde dig gruppelivsforsikringen.
Find den under "Dokumenter".


Tilmeld din ægtefælle eller samlever

Hvis du selv er tilmeldt livsforsikringen, har du også mulighed for at tilmelde ægtefælle/samlever til samme fordelagtige pris og betingelser som dig.  

For at sikre, at der er tale om ægtefæller/samlever til vores medlemmer, har vi valgt at lægge link på Mit Politiforbund, under forsikringer ” livsforsikring ægtefælle”. Derudover er der link til helbredsskema for ægtefælle/samlever, som skal udfyldes og afsendes elektronisk.


Gruppelivsforsikringen omfatter følgende forsikringsdækninger:

  • Dødfaldsdækning.
  • Visse kritiske sygdomme - også for dine børn/adoptivbørn før det fyldte 21. år.
  • Præmiefritagelse hvis din erhvervsevne bliver nedsat med mindst 2/3 som følge af sygdom eller ulykkestilfælde.
Politi- og politikadetelever

Som medlem af Politiforbundet vil du være omfattet af en obligatorisk gruppelivsforsikring fra 1. juli 2021. 

Du kan hente forsikringsoversigten med dækninger og summer under "dokumenter" her på siden. 

Som politielev eller politikadetelev optages du i ordningen  uden afgivelse af helbredsskema.

Ordinære og Passive+ medlemmer

Du kan hente forsikringsoversigten med dækninger og summer under "dokumenter" her på siden. 

 

 

 

 

 

 

Pris

Gruppelivsforsikringen koster 110 kroner om måneden.

Som politielev eller politikadetelev er gruppelivsforsikringen en gratis obligatorisk del af dit medlemskab, men forsikringen har en værdi, som er skattepligtig og vil blive indberettet til SKAT.
Som politikadet og som politibetjent betales forsikringen fra det tidspunkt, hvor der opnås ret til løn. Dette vil ske via løntræk.
Hvis du ikke ønsker det, skal du tage kontakt til Politiforbundet.
 

Tilmeldingsblanket

Tilmeldingsblanketten skal udfyldes og sendes ind til Politiforbundet på mail@politiforbundet.dk eller som post.

Hent tilmeldingsblanketten her på siden.

Når Politiforbundet har registreret din tilmelding, vil du modtage en mail fra Forende Gruppeliv, hvor du skal benytte det medsendte link samt Mit-ID, til at udfylde helbredsskema.

Du vil via løntræk blive opkrævet for forsikringen fra tilmeldingsdatoen. Hvis det efterfølgende viser sig, at du bliver afvist af Forenede Gruppeliv, vil du få besked fra Forenede Gruppeliv på mail.

Du er først endelig godkendt af Forenede Gruppeliv, når du har modtaget en mail om, at du er godkendt og modtaget et link til forsikringsbetingelserne.

De gældende forsikringsbetingelser og vilkår for ansøgninger for kritisk sygdom findes på  www.fg.dk